Opdatering af AMD-grafikkortdrivere til Windows i Boot Camp

Download og installer de nyeste AMD-grafikkortdrivere til Windows på Mac-modeller, der bruger AMD-grafikkort.

Hvis du bruger Boot Camp til at køre Windows på din Mac, kan du besøge AMD-webstedet for at downloade den seneste version af deres drivere til Windows. Disse Intel-baserede Mac-computere bruger AMD-grafik:

  • 15" MacBook Pro fra 2015 til og med 2019
  • 16" MacBook Pro fra 2019
  • 27" iMac fra 2014 til og med 2020
  • 21,5" iMac med Retina-skærm fra 2017 til og med 2019
  • iMac Pro fra 2017
  • Mac Pro fra 2013 til og med 2019

Kontroller, hvilken AMD-grafikkortdriverversion du har

  1. Start din Mac i Windows.
  2. Udfør et af disse trin for at åbne Radeon-indstillinger:
    • Højreklik på dit skrivebord, og vælg AMD Radeon-indstillinger.
    • Eller klik på Radeon-indstillinger i notifikationsområdet.
    • Eller vælg AMD Radeon-indstillinger i menuen Programmer.
  3. Under Radeon-indstillinger skal du klikke på fanen System og derefter klikke på fanen Software.
  4. Versionsnummeret er det nummer, der er vist under driverpakkeversionen.

Download og installer de seneste AMD-grafikdrivere

  1. Gå til AMD-webstedet i Windows, og klik derefter på Drivers & Support.
  2. Vælg dit produkt på listen og ikke i menuen: Vælg først Graphics, vælg derefter Mac Graphics i næste kolonne, og vælg til sidst Apple Boot Camp i den næste kolonne.
  3. Klik på Submit for at se en liste med alle tilgængelige drivere.
  4. Find den driverversion, der understøtter din Mac-model. Hvis det er en nyere version (et højere nummer) end den version, der er installeret på din Mac, skal du klikke på Download.
  5. Pak det downloadede ZIP-arkiv ud, og kør derefter programmet Setup fra mappen, hvor arkivet pakkes ud, for at installere driverne.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: