Tag en selfie med funktionen Portræt med kameraet på din iPad
På understøttede modeller kan du bruge Portræt, når du tager en selfie med kameraet på forsiden. Denne effekt sørger for, at dit ansigt bliver ved med at være skarpt, samtidig med at den skaber en smukt sløret forgrund og baggrund. Afhængigt af din iPad-model kan du også anvende effekterne Portrætlys og justere niveauet af sløring af baggrunden.
Tag en selfie med funktionen Portræt
Åbn Kamera
på iPad.
Vælg funktionen Portræt.
Hold din iPad op foran dig, og indram dig selv med portrætfeltet.
Tryk på lukkerknappen for at tage billedet.
Juster effekten Portrætlys
På modeller, der understøtter portrætlys, kan du anvende studielignende lyseffekter på de selfies, du tager i funktionen Portræt.
Åbn Kamera
på iPad.
Vælg funktionen Portræt.
Hold din iPad op foran dig, og indram dig selv med portrætfeltet.
Træk
for at vælge en lyseffekt:
Naturligt lys: Ansigtet er skarpt mod en sløret baggrund.
Studielys: Ansigtet er klart belyst, og fotoet har et samlet, enkelt udtryk.
Konturlys: Der er dramatiske skygger med glanslys og nedtonede områder på ansigtet.
Scenelys: Spotlys på ansigtet mod en dybsort baggrund.
Scenelys – mono: Effekten svarer til Scenelys, men fotoet er i klassisk sort-hvid.
High-Key-belysning – mono: Skaber et motiv i gråtoner på en hvid baggrund – kun iPad Pro 11" (2. generation og nyere) og iPad Pro 12,9" (4. generation og nyere modeller).
Tryk på lukkerknappen for at tage billedet.
Juster dybdekontrol i selfies, der tages med funktionen Portræt
På modeller, der understøtter dybdekontrol, kan du bruge mærket Dybdekontrol til at justere, hvor meget baggrundsslør, der skal være på de selfies, du tager med funktionen Portræt.
Åbn Kamera
på iPad.
Vælg funktionen Portræt.
Hold din iPad op foran dig, og indram dig selv med portrætfeltet.
Tryk på
i højre side af skærmen.
Mærket Dybdekontrol vises til højre.
Træk mærket op eller ned for at justere effekten.
Tryk på lukkerknappen for at tage billedet.
Når du har taget en selfie med funktionen Portræt, kan du bruge dybdekontrolmærket i appen Fotos til at justere, hvor meget baggrundsslør der skal være. Se Slør baggrunden i portrætter.