VoiceOver-interaktionskommandoer på Mac
Brug disse kommandoer til at udføre handlinger, f.eks. interagere med emner på skærmen. VO repræsenterer VoiceOver-kombitasten (se Brug VoiceOver-kombitasten).
Bemærk: Når VoiceOver er slået til, kan du afvikle VoiceOver-kommandoer ved at bruge Fn-tasten og taltasterne sammen med VoiceOver-kombitasten i stedet for funktionstasterne (F1 til F12). Hvis du f.eks. vil åbne VoiceOver-værktøj, kan du trykke på ctrl-Alternativ-Fn-8 (i stedet for ctrl-Alternativ-F8).
Hvis du bruger funktionstasterne (F1 til F12), skal du muligvis trykke på og holde Fn-tasten nede, afhængigt af hvordan du har indstillet funktionstasters virkemåde i Tastatur.
Handling | Kommando |
---|---|
Start interaktion med et emne | VO-Skift-pil ned |
Stop interaktion med et emne | VO-Skift-pil op |
Naviger uden automatisk at interagere med en gruppe eller en webside | VO-Skift-venstrepil eller -højrepil Tryk på Skift-højrepil eller -venstrepil, hvis Hurtig navigation er slået til. |
Udfør standardhandlingen på emnet i VoiceOver-markøren | VO-mellemrumstast |
Klik med musen | VO-Skift-mellemrumstast |
Dobbeltklik med musen | VO-Skift-mellemrumstast-mellemrumstast |
Start valg af flere emner på en liste eller i en tabel, og vælg hvert emne | VO-Kommando-Retur Du stopper valg af flere emner ved at klippe eller kopiere de valgte emner, trykke på esc-tasten eller Fn-Tabulator eller holde op med at interagere med den liste eller tabel, hvor emnerne er placeret. |
Udfør klæbehandling med mus ned eller mus op (bruges, når du trækker et emne fra et sted til et andet) | VO-Kommando-Skift-mellemrumstast |
Vælg et emne på en menu eller liste | VO-Retur |
Åbn eller luk en infotrekant | VO-\ |
Beskriv et billede eller et foto VoiceOver beskriver tekst på billeder (selvom billederne ikke har nogen noter). VoiceOver beskriver også genstande på fotografier, f.eks. et træ, en hund eller fire smilende ansigter. | VO-Skift-L |
Læs rækkeoverskriften i en tabel | VO-R |
Læs indholdet af en tabelrække fra placeringen af VoiceOver-markøren til slutningen af rækken | VO-R-R |
Læs kolonneoverskriften i en tabel | VO-C |
Læs indholdet af en tabelkolonne fra placeringen af VoiceOver-markøren til bunden af kolonnen | VO-C-C |
Læs antallet af rækker og kolonner i en tabel | VO-Skift-T |
Læs antallet af kolonner og rækker (målene) i en tabel | VO-Skift-T-T |
Interager med rulleskakter | VO-Skift-S Brug derefter piletasterne til at rulle op eller ned eller fra side til side. Du ruller lodret en side ad gangen ved at bruge Page Up og Page Down. Du ruller vandret en side ad gangen ved at bruge Skift-Page Up og Skift-Page Down. |
Skift størrelse på et vindue | VO-~ På menuen skal du vælge Skift størrelse, Skift størrelse på og flyt til net eller Skift størrelse på og flyt til sektion. Naviger derefter til en undermenu, hvor du kan vælge at ændre størrelse på en kant eller et hjørne, ændre størrelse på og flytte til et område af et net (f.eks. øverst til venstre) eller ændre størrelse på og flytte til en sektion (f.eks. den nederste halvdel). Du ændrer størrelse på en kant vha. VO- og piletasterne (tryk f.eks. på VO-højrepil for at udvide den højre kant i et vindue). Du ændrer størrelse på et hjørne vha. VO-tasterne og to piletaster (tryk f.eks. på VO-højrepil-pil op for at udvide det øverste højre hjørne i et vindue). |
Flyt et vindue | VO-` Brug derefter VO- og piletasterne (tryk f.eks. på VO-venstrepil for at flytte et vindue til venstre). Du flytter et vindue diagonalt vha. VO-tasterne og to piletaster (tryk f.eks. på VO-venstrepil-pil op for at flytte et vindue diagonalt til venstre og opad). |
Skift størrelse på et objekt | VO-Kommando-~ På menuen skal du vælge Skift størrelse, Skift størrelse på og flyt til net eller Skift størrelse på og flyt til sektion. Naviger derefter til en undermenu, hvor du kan vælge at ændre størrelse på en kant eller et håndtag, ændre størrelse på og flytte til et område af et net (f.eks. øverst til venstre) eller ændre størrelse på og flytte til en sektion (f.eks. den nederste halvdel). Du redigerer en kant vha. VO- og piletasterne (tryk f.eks. på VO-højrepil for at udvide den højre kant på et objekt). Du redigerer et håndtag vha. VO-tasterne og to piletaster (tryk f.eks. på VO-højrepil-pil op for at udvide det øverste højre håndtag på et objekt). |
Flyt et objekt | VO-Kommando-` Brug derefter VO- og piletasterne (tryk f.eks. på VO-venstrepil for at flytte et objekt til venstre). Du flytter et objekt diagonalt vha. VO-tasterne og to piletaster (tryk f.eks. på VO-venstrepil-pil op for at flytte et objekt diagonalt til venstre og opad). |
Hold op med at rulle eller ændre størrelse | Esc eller Fn-Tabulator |
Opret et specielt mærke | VO-/ |
Luk det aktuelle vindue eller det valgte skrivebord i Mission Control | VO-Kommando-esc |
Åbn menuen Handlinger | VO-Kommando-mellemrumstast |
Åbn Aktivitetsvælger (kommandoen virker kun, hvis du er i et program eller på et websted, som du har oprettet en aktivitet til) | VO-X |
Skift til den forrige aktivitet | VO-X-X |