Se indhold på Apple Vision Pro
Åbn Apple TV-appen på Apple Vision Pro for at få Apple TV+, MLS Season Pass og andre kanaler. Du kan også finde 3D-film og Apple Immersive Video, som giver dig en helt anden oplevelse end den traditionelle skærm.
Sådan ser du indhold på Apple Vision Pro
Åbn Apple TV-appen på din Apple Vision Pro.
Tryk på en af følgende faner på fanelinjen:
Søg: Find tv-udsendelser og film ved at søge efter titel, medvirkende eller filmhold.
Hjem: Kom i gang med at se film, tv-udsendelser og sport samlet på et sted, herunder 3D-film og Apple Immersive Video. Find en kanal, du for nylig har abonneret på, eller en app, du har knyttet til Apple TV-appen. Brug rækken Se videre til at finde emner, du har føjet til Min liste, eller indhold, du er begyndt at se, men ikke er blevet færdig med.
Apple TV+: Udforsk og se Apple TV+, en streamingtjeneste med abonnement, hvor du kan se Apple Originals – prisbelønnede film, serier, medrivende dramaer, spændende dokumentarer, børneunderholdning, komedier m.m. Gennemse et stort udvalg af direkte og programsatte sportsbegivenheder, herunder Friday Night Baseball (tilgængeligt i nogle lande og områder med et abonnement på Apple TV+).
MLS: Tegn et abonnement for at se alle kampe i Major League Soccer-sæsonen, Audi MLS Cup Playoffs og Leagues Cup på ét sted på faste kamptidspunkter og uden afbrydelser.
Sport: Gennemse et stort udvalg af direkte og programsatte sportsbegivenheder, herunder Friday Night Baseball (tilgængeligt i nogle lande og områder med et abonnement på Apple TV+).
Butik: Brug dette samlede sted til at søge efter, købe og leje verdens bedste film og tv-udsendelser.
Bibliotek: Find dine købte og lejede emner sorteret efter kategori.
Hvis du bliver bedt om det, skal du logge ind på din Apple-konto for at få adgang til dit eksisterende abonnement eller starte en gratis prøveperiode.