![](https://help.apple.com/assets/5F44415C680CE2457B1E0498/5F864147680CE26B42D28F70/da_DK/b36a674b3c60bdb69f767007921fbfc8.png)
Opret et Store Package-arkiv (iTMSP)
Med Transporter for macOS kan du godkende og levere et forhåndsgenereret Store Package (iTMSP)-arkiv, men du skal bruge andre værktøjer til at oprette pakkearkivet. Du kan enten selv oprette pakkearkivet med vejledningen til import af iTunes Package eller bruge værktøjer, der er godkendt i iTunes, til at oprette dit indhold og det genererede pakkearkiv.
Hvis du opretter pakkearkivet selv med vejledningen til import af iTunes Package, skal du sørge for at oprette pakken i en mappe med navnet vendor_identifier.itmsp, som skal indeholde:
Et XML-arkiv med navnet metadata.xml, der beskriver det leverede indhold med den struktur, der er beskrevet i pakkevejledningen
Digitalt kodet kildemateriale (musik, video, bøger osv.)
Tilknyttede billedarkiver
Apple anbefaler, at navnet på pakkemappen stemmer overens med det <vendor_id>, der er angivet i det medfølgende metadataarkiv, og skal følge formatet vendor_id.itmsp. Arkiverne i pakken kan hedde hvad som helst, men arkivnavnene skal stemme overens med navnene i den medfølgende XML. Metadata-XML-arkivet skal være (øverst) i pakkemappen. Se pakkespecifikationer ved at gå til afsnittet Ressourcer og support i iTunes Connect og vælge din indholdstype.
Videoudbydere kan bruge Compressor (på Mac) eller Switch (på PC) til at oprette indhold og generere pakkearkiver. Få flere oplysninger på https://www.apple.com/final-cut-pro/compressor/.
Appudviklere kan oprette en iTunes Package ved at trække at apparkiv (.ipa-arkiv til iOS apps eller .pkg-arkiv til macOS-programmer) ind i vinduet Transporter, så genererer Transporter en .itmsp-pakke for dig som en overførsel, der kun består af aktiver. Du kan indtaste metadata for appen i App Store Connect.