Brug funktioner til tilgængelighed i macOS i Terminal på Mac
Du kan bruge VoiceOver til at få læst teksten i Terminalvinduet op. Før du kan bruge VoiceOver, skal du slå det til i vinduet Tilgængelighed. Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Tilgængelighed, og klik derefter på VoiceOver.
Her er nogle måder, du kan bruge VoiceOver på, i Terminal:
Du betjener VoiceOver og flytter VoiceOver-markøren ved at holde ctrl- og Alternativtasten nede, mens du trykker på piletasterne eller andre taster. Du kan vise og skjule VoiceOver-markøren. Når markøren vises, kan andre nemmere arbejde sammen med dig, mens du arbejder.
Tastaturet og musen arbejder med VoiceOver-markøren på flere måder. Du kan konfigurere markørerne, så de følger efter hinanden, eller bruge dem separat i forskellige programmer samtidig.
Du kan tilpasse VoiceOver efter dine behov. Når VoiceOver er slået til, skal du trykke på ctrl-Alternativ-F8 for at åbne Hjælpeprogrammet VoiceOver og vælge indstillinger.
Du kan få flere oplysninger om brug af VoiceOver ved at gå til Apples websted om tilgængelighed.