
Instruksadministration med launchd i Terminal på Mac
macOS bruger processen launchd til at administrere daemons og agenter, og du kan bruge den til at afvikle dine shell-instrukser. Du aktiverer ikke launchd direkte, men bruger kommandoen launchctl til at indlæse eller fjerne indlæsningen af daemons og agenter til launchd.
Under systemstart er launchd den første proces, som kernen afvikler for at indstille computeren. Hvis din instruks skal afvikles som en daemon, skal den startes med launchd. Andre mekanismer til start af daemons og agenter kan fjernes efter Apples valg.
Du kan få en ide om de forskellige daemons og agenter, som administreres af launchd, ved at se på konfigurationsarkiverne i følgende mapper:
Mappe | Brug |
|---|---|
/System/Library/LaunchDaemons | System-daemons leveret af Apple |
/System/Library/LaunchAgents | Agenter leveret af Apple, der anvendes til alle brugere på brugerbasis |
/Library/LaunchDaemons | Tredjeparters system-daemons |
/Library/LaunchAgents | Tredjepartsagenter, der anvendes på alle brugere pr. brugerbasis |
~/Library/LaunchAgents | Tredjepartsagenter, der kun anvendes på den bruger, som er logget ind |