Tag en rundtur på Studio Display
Apple Studio Display har følgende funktioner.

Skærm. Studio Display har en 27" skærm med 5K Retina-opløsning, hvilket betyder, at du har masser af plads til at arbejde med projekter, se film og tv-udsendelser og surfe på nettet – alt sammen med fremragende billedkvalitet.
Kamera. Med 12MP Center Stage-kameraet med understøttelse af Visning af skrivebord ser du altid godt ud, når du er på skærmen. Med funktionen I fokus bliver dine videoopkald endnu mere engagerende. Center Stage justerer kameraet, så du bliver i forgrunden og i midten, selvom du bevæger dig rundt, eller hvis der kommer flere deltagere i opkaldet. Med Visning af skrivebord kan du også vise dit skrivebord og dit ansigt set ovenfra på samme tid. Hvis den grønne indikatorlampe ved siden af kameraet lyser, er kameraet tændt.
Højttalere. Studio Display har et innovativt system med seks højttalere, så du kan nyde hele lydspektret med en fantastisk kvalitet og præcis gengivelse af mellemtoner og sprøde højdepunkter.
Højttalerne understøtter også rumlig lyd. Med rumlig lyd kan du nyde godt af en omsluttende biografagtig oplevelse, når du ser videoer med Dolby Atmos, give den gas, som om du stod helt foran scenen, mens du lytter til sange på Apple Music, og det føles, som om du er i det samme rum som dine venner og din familie, når du er på FaceTime.
Mikrofoner. Tre mikrofoner i professionel kvalitet, der er indbygget i Studio Display, hjælper dig med at kommunikere og optage krystalklar lyd.
Thunderbolt 5-porte (USB-C). Der er to Thunderbolt 5-porte (USB-C) på din Studio Display: en opstrømsport til at forbinde til din Mac, og en nedstrømsport til at forbinde ekstra skærme, lagringsenheder og netværkstilbehør. Med Thunderbolt 5 kan du overføre data med op til 80 Gb/s, hvis du tilslutter eksterne lagringsenheder.
Bemærk: Begge Thunderbolt-porte er markeret med Thunderbolt-symbolet 
USB-C-porte. Tilslut og oplad endnu flere enheder og endnu mere tilbehør med de to ekstra USB-C-nedstrømsporte. Du kan overføre data med op til 10 Gb/s, hvis du tilslutter eksterne lagringsenheder.

Lysstyrke på 600 nits. Studio Display kan opretholde en konstant lysstyrke på op til 600 nits på hele skærmen. Det betyder, at du kan læse, gennemse og se videoer på alle tider af døgnet, uden at du skal justere indstillingerne konstant for at se dit indhold.
P3 – bredere farveområde. Det brede P3-farveområde giver en levende, naturtro farvepalet, så du kan opleve det fulde farvespektrum i billeder og video.
True Tone-teknologi. True Tone tilpasser automatisk skærmens farver efter lysforholdene i omgivelserne. Ved hjælp af en føler til omgivende lys justerer True Tone farverne efter lyset i omgivelserne, så det føles naturligt at kigge på skærmen. Du kan få flere oplysninger i Indstillinger til Skærm på Mac.
Referencetilstande. Studio Display indeholder flere indbyggede referencetilstande (der kaldes forindstillinger), der dækker typiske indholdsskabende arbejdsgange på tværs af flere medietyper. Du kan bruge de referencetilstande, der følger med din skærm, til at tilpasse produktionskravene til HDR-video, digital fotografering, trykte medier og andre indholdstyper. Hver referencetilstand indstiller farveområde, hvidpunkt, gamma og lysstyrke på skærmen. Du kan også oprette specielle referencetilstande for at skræddersy dem til det, som dine arbejdsgange kræver, ved at indstille farveområde, hvidpunkt, luminans og overførselsfunktion. Du kan få flere oplysninger i Brug menuen Forudindstilling i indstillingerne til Skærme og Opret specielle referencetilstande i Brugerhåndbog til Mac.
Bemærk: Studio Display gennemgår en avanceret skærmkalibreringsproces på fabrikken for at sikre et højt niveau af farvepræcision. Farveeksperter, der bruger en arbejdsgang, som er indstillet til et bestemt kalibreringsinstrument, kan omkalibrere Studio Display. Se Tilpas kalibreringen med Pro Display-kalibrering i Brugerhåndbog til Mac.