Tilpas widgetten Værdipapirer i Notifikationscenter på Mac
Se widgetten Værdipapirer i Notifikationscenter på din Mac for at få et hurtigt overblik over aktiemarkedet. Der er to tilgængelige widgets:
Widgetten Symbol: Se kurserne, og følg ændringerne for et enkelt tickersymbol i løbet af dagen. Du kan føje flere Symbol-widgets til Notifikationscenter.
Widgetten Overvågningsliste: Se kurserne, og følg ændringerne for de første par tickersymboler på din overvågningsliste i løbet af dagen. Det antal symboler, der vises, afhænger af den størrelse, du har valgt til widgetten Overvågningsliste.
Klik på datoen og klokkeslættet på menulinjen på din Mac.
Klik på Rediger widgets nederst på listen med widgets.
Til venstre vises en liste med apps, der har widgets, på skærmen Rediger widgets. I midten vises de widgets, der er tilgængelige for den app, der er valgt til venstre, og til højre vises de widgets, du ser i Notifikationscenter.
Klik på Værdipapirer på listen til venstre på skærmen Rediger widgets.
Gør et af følgende:
Tilføj widgetten Symbol: Anbring markøren over widgetten Symbol midt på skærmen Rediger widgets, og klik derefter på knappen Tilføj . Du vælger det tickersymbol, den tilføjede widget skal vise, ved at klikke på det aktuelle symbol, skrive navnet på en virksomhed eller et tickersymbol i søgefeltet, klikke på et symbol på listen med søgeresultater og derefter klikke på OK.
Tilføj widgetten Overvågningsliste: Anbring markøren over widgetten Overvågningsliste midt på skærmen Rediger widgets, vælg en størrelse til widgetten – lille (S), medium (M) eller stor (L), og klik derefter på knappen Tilføj .
Når du er færdig, skal du klikke på OK nederst på listen med widgets til højre.
Du kan redigere widgetten Værdipapirer direkte i Notifikationscenter. Klik på datoen og klokkeslættet på menulinjen for at vise Notifikationscenter, og foretag en af følgende handlinger:
Vælg et andet tickersymbol til en Symbol-widget: Ctrl-klik på en Symbol-widget, vælg Rediger værdipapirer, klik på det aktuelle symbol, skriv navnet på en virksomhed eller et tickersymbol i søgefeltet, klik på et symbol på listen med søgeresultater og derefter klikke på OK.
Skift størrelse på en Overvågningsliste-widget: Ctrl-klik på en Overvågningsliste-widget, og vælg Lille, Medium eller Stor.
Fjern en widget: Ctrl-klik på den widget, du vil fjerne, og vælg Fjern widget.
Skift rækkefølge på widgets: Træk dine widgets til den rækkefølge, du foretrækker.