Hvad er en genvej?
Med en genvej kan du hurtigt få udført en eller flere opgaver ved hjælp af dine apps. Du kan oprette dine egne genveje med flere trin i appen Genveje. Du kan f.eks. oprette en genvej med navnet “Kajaktid”, der henter en havprognose, beregner din forventede ankomsttid til stranden og afspiller din playliste til kajakture.
Hvad er en handling?
En handling er en byggesten til en genvej og udgør et enkelt trin i en opgave. Du kan blande og kombinere handlinger for at oprette genveje, der behandler apps og indhold på dine Apple-enheder og indhold og tjenester på internettet. Hver genvej består af en eller flere handlinger.
Hvad er automatisering?
En automatisering er en type genvej, der aktiveres af en begivenhed i stedet for manuelt. Du kan bruge appen Genveje til at indstille en personlig automatisering eller en hjem-automatisering og derefter få den automatiserede genvej afviklet, når du kommer eller går, når du ændrer en indstilling på din iPhone, på et tidspunkt på døgnet m.m.
Hvor finder jeg genveje?
Galleri er en samling udvalgte kreative og praktiske genveje. Du kan udforske Galleri for at se de mulige genveje og den måde, de er opbygget på. Når du finder en genvej i Galleri, du synes om, kan du føje den til din genvejssamling med et tryk og tilpasse den efter behov.
Du kan gennemse Brugerhåndbog til Genveje ved at klikke på Indholdsfortegnelse øverst på siden.