
Kommunikationsudløsere i Genveje på iPhone eller iPad
Brug en kommunikationsudløser til at afvikle en automatisering, når du modtager en e-mail eller besked. Når du føjer flere kriterier til en kommunikationsudløser, skal alle kriterier opfyldes, for at automatiseringen udløses. Hvis udløseren E-mail f.eks. indeholder en specificeret afsender og modtager, bliver den ikke aktiveret, før der modtages en e-mail fra den valgte afsender til den valgte modtager.
Udløseren E-mail har følgende muligheder:
- Afsender: Udløser din automatisering, når du modtager en e-mail fra en af de e-mailadresser, du har føjet til dette felt. 
- Emne indeholder: Udløser din automatisering, når du modtager en e-mail med et emne, der indeholder det udtryk, du har føjet til dette felt. 
- Konto: Udløser din automatisering, når du modtager en e-mail i den konto, du har valgt. 
- Modtager: Udløser din automatisering, når du modtager en e-mail, der er adresseret til en af de modtagere, du har føjet til dette felt. 
Udløseren Besked har følgende muligheder:
- Afsender: Udløser din automatisering, når du modtager en besked fra en af de afsendere, du har føjet til dette felt. 
- Besked indeholder: Udløser din automatisering, når du modtager en besked, der indeholder udtrykket, du har føjet til dette felt.