Brug handlingen Spørge efter input i en genvej
Spørge efter input er en praktisk handling, der giver dig mulighed for at indtaste oplysninger på det tidspunkt, hvor genvejen afvikles. Handlingen viser en dialog, hvor du bliver stillet et spørgsmål. Når du skriver svaret og trykker på OK, videreføres data til den næste handling eller arkiveres som en magisk variabel, der kan hentes senere.
Til Spørge efter input kan der indtastes ord, datoer eller tal, og tastaturet tilpasser sig til de forskellige inputtyper. Spørge efter input giver dig også mulighed for at anføre en standardværdi, der indsættes på forhånd i dialogen. Du kan ændre de oplysninger, der er udfyldt på forhånd, når du afvikler genvejen.
Handlingen Spørge efter input fungerer godt sammen med genveje til logning, f.eks. genveje, der logger sundhedsdata eller opretter optegnelser i en dagbog.
Tip: Du kan bruge handlingen Spørge efter input indstillet til Tal til hurtigt at indsætte tal i Dagsoversigt i iOS med den numeriske blok.
Du kan få flere oplysninger i Indstil og afvikl genveje i Dagsoversigt.