Hvad er en genvej?

Med en genvej kan du hurtigt få udført en eller flere opgaver ved hjælp af dine apps. Du kan oprette dine egne genveje med flere trin i appen Genveje. Du kan f.eks. oprette en genvej med navnet “Kajaktid”, der henter en havprognose, beregner din forventede ankomsttid til stranden og afspiller din spilleliste til kajakture.

Læs om, hvordan genveje fungerer

Hvad er en handling?

En handling er en byggesten til en genvej og udgør et enkelt trin i en opgave. Du kan blande og kombinere handlinger for at oprette genveje, der behandler apps og indhold på dine Apple-enheder og indhold og tjenester på internettet. Hver genvej består af en eller flere handlinger.

Læs om handlinger

Importer automatisk Automator-arbejdsgange

Du kan nemt importere dine aktuelle Automator-arbejdsgange ved at trække og anbringe. Dine arbejdsgange bliver til en samling med genveje, der er klar til at blive afviklet.

Konverter Automator-arbejdsgange til genveje

Hvor finder jeg genveje?

Galleri er en samling udvalgte kreative og praktiske genveje. Du kan udforske Galleri for at se de mulige genveje og den måde, de er opbygget på. Når du finder en genvej i Galleri, du synes om, kan du føje den til din samling med genveje og tilpasse den efter behov.

Udforsk Galleri

Du kan gennemse Brugerhåndbog til Genveje ved at klikke på Indholdsfortegnelse øverst på siden.

Det er ikke alle apps og tjenester eller alt indhold, der vises i brugerhåndbogen, som kan benyttes i alle lande eller områder.
Nyttig?
Maks. antal tegn: 250
Maks. antal tegn er 250.
Tak for din feedback.