Gennemfør genveje på Mac
Når kæden af handlinger i en genvej er færdig i redigeringsværktøjet til genveje, vises output i et vindue under handlingerne. Klik på for at se indholdet på fuld skærm, eller klik på for at sende indholdet til et andet sted.
Bemærk: Hvis du afvikler en genvej uden for redigeringsværktøjet til genveje, vises der ikke noget eksempel på output. I stedet lukkes genvejen, og du vender tilbage til udgangspunktet.
Af og til kan der opstå en fejl eller andre problemer, når en genvej afvikles. F. eks. kan en handling, der tager navnet på det aktuelle Wi-Fi-netværk, måske tage navnet på et netværk, som ikke er dit hjemmenetværk. Hvis du forventer, at en handling kan give problemer, kan du bruge handlingen Stop genvej eller Stop og vis inden i en Hvis-handling til at afbryde genvejen, hvis en bestemt situation opstår. Stop-handlinger minder om en return-
eller break
-erklæring i Swift.
Stop genvej: Stopper den aktuelle genvej. Anbring denne handling inden i en Hvis-handling for at stoppe genvejen, når en Hvis-betingelse er sand.
Stop og vis: Mange genveje producerer resultatindhold i den sidste handling. Men nogle genveje giver ikke et endeligt resultat. I disse genveje kan du tilføje en Stop og vis-handling som den sidste handling for at stoppe genvejen og vise det resultatindhold, som du har bedt om i handlingen. Du kan også bruge denne handling inden i en Hvis-handling for at stoppe en genvej før tid og angive en forklaring på stoppet. Hvis en genvej er et element i en mere kompliceret automatisering, kan du bruge handlingen Stop og vis til at vise indhold, som videreføres til det næste element i automatiseringen. Hvis du afvikler en genvej fra menuen Del i iOS eller iPadOS eller som en tjeneste i macOS, sendes resultatet til appen. Hvis du afvikler genvejen fra appen Genveje eller uden for en app (f.eks. fra Dock eller menulinjen), og der ikke er noget sted at sende resultatet til, kan du vælge en af følgende muligheder:
Besvar: Genvejen viser det indhold, du har bedt om i handlingen Stop og vis.
Gør ingenting: Genvejen slutter. Ingen andre handlinger afvikles.
Kopier til udklipsholder: Indholdet kopieres til udklipsholderen.