Naviger på handlingslisten i Genveje på Mac
Handlinger er byggestenene til en genvej. Mens du føjer handlinger til din specielle genvej, kan du se oplysninger om de enkelte handlinger, sortere listen med tilgængelige handlinger efter kategori eller søgeudtryk og oprette favoritter til brug fremover. Eftersom mange handlinger bruger andre apps på din enhed, kan du også se handlingerne sorteret efter den app, de bruger.
Mens du opbygger en genvej, prøver appen Genveje at forudse, hvilke handlinger du vil bruge som de næste. Hvis den sidste handling f.eks. er handlingen Kontakter, foreslår appen handlinger som Ringe til eller FaceTime. I en genvej, der slutter med handlingen Hent aktuel sang, foreslår appen handlinger som Føj til playliste eller Hent oplysninger om musik.
Bemærk: Handlinger, der bruger en anden app på din enhed til at udføre en opgave, kan kræve, at du giver tilladelse til det ved at klikke på Tillad adgang i redigeringsværktøjet til genveje.
Se alle handlinger i en bestemt kategori
Dobbeltklik på en genvej i appen Genveje på din Mac.
Klik på i redigeringsværktøjet til genveje for at få vist en liste med handlingskategorier.
Klik på et kategorinavn (f.eks. Medier eller Internet).
Alle handlingerne i den kategori, du valgte, vises på listen, ordnet efter underkategori. (Du skal måske rulle ned for at se alle de tilgængelige handlinger).
Se oplysninger om en handling
Dobbeltklik på en genvej i appen Genveje på din Mac.
Klik på i redigeringsværktøjet til genveje for at få vist en liste med handlingskategorier.
Klik på en handlingskategori på listen (f.eks. Internet).
Der vises en liste med alle handlingerne i kategorien. (Du skal måske rulle ned for at se alle de tilgængelige handlinger).
Flyt markøren hen over en handling, og klik derefter på .
Der vises en kort beskrivelse af handlingen, herunder den type indhold, der kan bruges som input, og handlingens output. Du kan læse mere om input og output i Introduktion til, hvordan genveje fungerer på Mac.
Tip: Når en handling er anbragt i en genvej, kan du ctrl-klikke på handlingens symbol og derefter klikke på Vis info for at se beskrivelsen af handlingen.
Søg på listen Handlinger
Dobbeltklik på en genvej i appen Genveje på din Mac.
Klik på i redigeringsværktøjet til genveje for at få vist en liste med handlingskategorier.
Skriv et udtryk i søgefeltet.
Listen er sorteret sådan, at den viser handlinger, der indeholder søgeudtrykket, samt apps, som bruges af disse handlinger. Prøv at søge efter hente, finde eller tilføje for at udforske forskellige handlinger i flere kategorier. Du kan også søge efter bestemte emner som musik eller begivenheder eller efter apps og tjenester, du bruger.
Se alle tilgængelige handlinger for en app
Når du laver specielle genveje eller ændrer en eksisterende genvej, kan du nemt sortere listen med tilgængelige handlinger efter appens navn – f.eks. for at se alle de handlinger, der bruger appen Safari.
Dobbeltklik på en genvej i appen Genveje på din Mac.
Klik på i redigeringsværktøjet til genveje for at få vist en liste med handlingskategorier.
Klik på Apps.
Klik på et appnavn.
Alle handlinger forbundet med den app, du valgte, vises på listen.
Se forslag til handlinger fra Siri
Siri-forslag vises på handlingslisten og er baseret på, hvordan du bruger din enhed.
Dobbeltklik på en genvej i appen Genveje på din Mac.
Klik på i redigeringsværktøjet til genveje, og klik derefter på Kategorier for at få vist en liste med handlingskategorier.
Klik på Forslag, og rul ned på den liste, der vises, for at se relevante handlinger for din brug af enheden.
Flyt markøren hen over en handling på listen, og klik derefter på for at få vist en beskrivelse af handlingen.
I Brug Siri til at afvikle genveje med stemmen kan du læse, hvordan du føjer genveje til Siri.
Marker en handling som favorit
Dobbeltklik på en genvej i appen Genveje på din Mac.
Redigeringsværktøjet til genveje åbnes.
Gør et af følgende:
Ctrl-klik på symbolet for en handling i genvejen i hovedområdet i redigeringsværktøjet til genveje, og vælg Favorit.
Flyt markøren hen over en handling på listen i indholdsoversigten til højre i redigeringsværktøjet til genveje, og klik derefter på , og vælg Tilføj som favorit.
Handlingen føjes til listen Favoritter.
Se favorithandlinger
Dobbeltklik på en genvej i appen Genveje på din Mac.
Klik på i redigeringsværktøjet til genveje for at få vist en liste med handlingskategorier.
Klik på Favoritter.
Handlinger, du tidligere har markeret som favoritter, vises på listen.