Safari-hjælp

Velkommen til Safari

Surf på nettet, tilpas dine browserfunktioner, køb sikkert ind, læs artikler, og fjern forstyrrelser.

Et Safari-vindue, der viser webstedet til et magasin.
Vinduet Websteder, hvor du kan tilpasse, hvordan du surfer på individuelle websteder i Safari.

Tilpas browserfunktioner til hvert websted

Vælg, hvordan du vil surfe på hvert enkelt websted. Hvis et websted f.eks. har lille tekst og små billeder, kan du zoome ind for at gøre tekst og billeder større. Du tilpasser websteder ved at vælge Safari > Indstillinger og derefter klikke på Websteder.

En populær netbutik, hvor Apple Pay er markeret, og den dialog, der viser oplysningerne om dit køb.

Køb sikkert ind med et særligt touch

Køb sikkert ind i Safari på din Mac. Når du er klar til at betale, kigger du efter Apple Pay og gennemfører derefter købet ved at bruge Touch ID på din Mac, iPhone eller Apple Watch-enhed.

Safari-vindue, hvor der vises en læseliste.

Overskuelig læsning af artikler – hver gang

Slip af med annoncer og links på websider, så du kan koncentrere dig om ordene og billederne. Du kan læse alle dine websider på den måde ved at ctrl-klikke på knappen Læser i det smarte søgefelt og derefter vælge “Brug Læser automatisk på [websted]”.

En menu fra det smarte søgefelt, der viser indstillinger til det aktuelle websted.

Stop forstyrrelser fra overfyldte websteder

Få lidt fred og ro, mens du surfer, ved at slukke for lyd og video, der kommer et eller andet sted fra. Ctrl-klik i det smarte søgefelt, og klik derefter på Indstillinger til dette websted. Hold markøren til højre for Autoafspil, og klik derefter på lokalmenuen, og vælg Afspil aldrig automatisk.

Læs mere om, hvordan du tilpasser, køber ind fra, læser i og stopper forstyrrelser i Safari.