macOS High Sierra

Brug bogmærker

Opret bogmærker til dine yndlingswebsider, så du hurtigt kan finde dem igen.

Åbn Safari for mig

Et Safari-vindue, der viser bogmærker i indholdsoversigten, og et bogmærke, der er valgt til redigering.

Opret et bogmærke til den aktuelle webside

  • Klik på knappen Del på værktøjslinjen, vælg Tilføj bogmærke, og vælg derefter en bogmærkemappe.

    Du kan også flytte markøren hen over det smarte søgefelt, klikke på og holde knappen Tilføj i et trin , som vises i venstre ende af feltet, nede, og derefter vælge en bogmærkemappe på listen. Eller du kan trække en URL-adresse til indholdsoversigten med bogmærker.

Se alle dine bogmærker i indholdsoversigten

  • Klik på knappen Indholdsoversigt på værktøjslinjen, og klik derefter på knappen Bogmærker . Eller vælg Bogmærker > Vis bogmærker.

Besøg en side, der er oprettet et bogmærke til

  • Klik på siden i indholdsoversigten, vælg den på Bogmærkemenuen, eller klik på den på favoritlinjen. Der er flere oplysninger om favoritlinjen i Tilføj, organiser og se Favoritter.

Søg efter et bogmærke

  • Skriv tekst i søgefeltet øverst i indholdsoversigten. Du skal muligvis rulle op for at se søgefeltet.

Administrer bogmærker i indholdsoversigten

  • Vis indholdsoversigten med bogmærker, og gør derefter et af følgende:

    • Tilføj en ny bogmærkemappe: Ctrl-klik på et bogmærke i indholdsoversigten, og vælg derefter Ny mappe på genvejsmenuen.

    • Flyt rundt på og kopier bogmærker og mapper: Træk et bogmærke eller en mappe til en ny placering. Du kopierer et bogmærke ved at Alternativ-trække det.

    • Rediger navnet på et bogmærke eller en mappe: Ctrl-klik på navnet, og vælg derefter Omdøb på genvejsmenuen. Du kan også klikke hårdt på navnet eller klikke på og holde navnet nede, indtil det fremhæves, og derefter skrive et nyt navn.

    • Rediger et bogmærkes beskrivelse: Dobbeltklik på en mappe i indholdsoversigten, og ctrl-klik derefter på emnet og vælg Rediger beskrivelse.

    • Fjern et bogmærke: Kommando-klik på bogmærker i indholdsoversigten for at vælge dem, og tryk derefter på Slet. Eller klik på og hold navnet på bogmærket nede, indtil det fremhæves, og klik derefter på knappen Fjern til højre for navnet.

Rediger bogmærker i redigeringsværktøjet til bogmærker

  • Klik på Rediger nederst i indholdsoversigten med bogmærker, eller vælg Bogmærker > Rediger bogmærker, og gør derefter et af følgende:

    • Tilføj en bogmærkemappe: Klik på Ny mappe. Eller vælg et eller flere bogmærker, og Alternativ-klik derefter på Ny mappe for at oprette en mappe, der indeholder de valgte bogmærker.

    • Flyt rundt på og kopier bogmærker: Træk et bogmærke eller en mappe til en anden placering. Du kopierer et bogmærke ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker.

    • Rediger navnet på et bogmærke eller en mappe: Vælg et bogmærke eller en mappe, og tryk derefter på Enter.

    • Fjern bogmærker: Vælg bogmærker, og tryk på Slet.

Bemærk: Safari bruger iCloud til at sørge for, at du har de samme bogmærker på alle dine Mac-computere og iOS-enheder, hvor Safari er slået til i iClouds indstillinger. Med iCloud arkiveres dine bogmærker og din læseliste automatisk, og du kan altid gendanne dem fra en tidligere version.