macOS High Sierra

Indstil din hjemmeside

Du kan vælge alle websider som din hjemmeside og få den vist, hver gang du åbner et nyt vindue eller en ny fane.

Åbn Safari for mig

  1. Vælg Safari > Indstillinger, og klik derefter på Generelt.

  2. Indtast adressen på en webside i feltet Hjemmeside. Hvis du vil bruge den side, du kigger på i øjeblikket, skal du klikke på Indstil til aktuel side.

  3. Vælg, hvornår din hjemmeside skal vises.

    • Åbn nye vinduer med din hjemmeside: Klik på lokalmenuen “Nye vinduer åbnes med”, og vælg derefter Hjemmeside.

    • Åbn nye faner med din hjemmeside: Klik på lokalmenuen “Nye faner åbnes med”, og vælg derefter Hjemmeside.

Du åbner hurtigt din hjemmeside i Safari ved at vælge Historik > Hjem.