macOS High Sierra

Importer bogmærker og historik fra andre browsere

Hvis Google Chrome eller Mozilla Firefox er din standardbrowser, vil Safari, første gang du åbner det, automatisk importere dine bogmærker og historik. Du kan beslutte at beholde de importerede emner nu, eller du kan afprøve Safari og beslutte dig senere. Hvis du ikke beholder de importerede emner, kan du få Safari til at importere dem igen senere.

Du kan også importere bogmærker, der er eksporteret i HTML-format fra Safari, Microsoft Internet Explorer, Netscape Navigator, OmniWeb, Mozilla Firefox og Google Chrome.

Åbn Safari for mig

Importer automatisk bogmærker og historik fra Firefox og Chrome

  • Når du bruger Safari efter at have brugt Firefox eller Chrome, bliver du nederst på siden Favoritter eller Populære websteder spurgt, om du vil beholde de importerede bogmærker og den importerede historik. Dine valgmuligheder er:

    • Bevar: Safari bevarer de importerede emner.

    • Bevar ikke: Safari fjerner de importerede emner.

    Du kan importere emnerne på et andet tidspunkt ved at vende tilbage til siden Favoritter eller Populære websteder. Du ser siden Favoritter eller Populære websteder ved at vælge Bogmærker > Vis favoritter eller Vis Populære websteder (menukommandoen ændres afhængigt af det, der er valgt i vinduet Generelt på lokalmenuen “Nye vinduer åbnes med”).

Importer manuelt bogmærker og historik fra Firefox eller Chrome

  • Vælg Arkiv > Importer fra > Google Chrome eller Arkiv > Importer fra > Firefox, og vælg derefter de emner, du vil importere. Du kan altid gøre det, efter du begynder at bruge Safari, også selvom du allerede har importeret emner.

Importer et bogmærkearkiv

  • Vælg Arkiv > Importer fra > HTML-bogmærkearkiv, og vælg derefter det arkiv, du vil importere. Når du har importeret bogmærker, vises de nederst i indholdsoversigten i en ny mappe, hvis navn begynder med “Importeret” og slutter med datoen.

Eksporter bogmærker

  • Vælg Arkiv > Eksporter bogmærker. Det eksporterede arkiv hedder “Safari-bogmærker.html”.