macOS High Sierra

Gå til websteder

Med Safari kommer du nemt til de websteder, du vil besøge.

Åbn Safari for mig

  • Gå til en webside: Skriv sidens navn eller URL-adresse i det smarte søgefelt, og vælg derefter et forslag, eller tryk på Retur for at udføre en søgning.

    Det smarte søgefelt i Safari, hvor du kan skrive en sides navn eller URL-adresse
  • Gå til et favoritwebsted: Klik i det smarte søgefelt for at se dine yndlingswebsteder, og klik derefter på det websted, du vil besøge. Favoritoversigten forsvinder, hvis du begynder at skrive, og den vises ikke, hvis du klikker i feltet, mens du ser på siden Favoritter eller siden Populære websteder.

    Tip: Du kan trække symbolerne for at flytte rundt på dem.

    Det smarte søgefelt. Derunder findes symboler for favoritwebsteder.
  • Søgning: Skriv et ord eller et udtryk i det smarte søgefelt. Mens du skriver, vises Safari-forslag. Du kan enten vælge et forslag eller trykke på Retur for at søge efter det, du har skrevet. Du kan få flere oplysninger i Find det, du leder efter.

    Spørg Siri. Sig f.eks.: “Søg efter kattevideoer på internettet”.Læs mere om Siri.

  • Overfør websider mellem enheder: Brug Handoff til automatisk at overføre den webside, du får vist, mellem Mac og din iOS-enhed. Når dine enheder er i nærheden af hinanden, vises et symbol for Safari Handoff i venstre side i Dock på Mac eller på den låste skærm på din iOS-enhed. Klik på eller skub symbolet for at åbne den webside, du fik vist, i Safari. (Du kan ikke bruge Handoff til at overføre private browservinduer).

  • Se et eksempel på et link til en webside: Hvis pegefeltet understøtter det, kan du klikke hårdt på linket.

  • Se, hvor et link fører hen: Hold markøren over et link for at se webstedets URL-adresse på statuslinjen nederst i vinduet Hvis du ikke kan se statuslinjen, skal du vælge Oversigt > Vis statuslinje.

    Markøren er over et link på en webside, og URL-adressen på linket vises på statuslinjen nederst i vinduet.