Skift indstillinger til søgning i Safari på Mac

I Safari på din Mac skal du bruge indstillingerne under Søg til at ændre, hvordan du søger på internettet, og hvordan søgeresultater vises.

Du kan ændre disse indstillinger ved at vælge Safari > Indstillinger og derefter klikke på Søg.

Åbn Safari for mig

Mulighed

Beskrivelse

Søgemaskine

Vælg den søgemaskine, Safari skal bruge til almindelig søgning på internettet.

Søgemaskine i Privat browser

Vælg den søgemaskine, Safari skal bruge til Privat browser.

Inkluder forslag fra søgemaskine

Få søgeforslag fra søgemaskinen på basis af de søgeudtryk, du indtaster. Søgemaskinen opbevarer muligvis dine søgeudtryk.

Inkluder Safari-forslag

Safari-forslag, mens du skriver i det smarte søgefelt. Safari-søgninger indeholder forslag fra internettet, Musik og App Store, biograftider, lokaliteter i nærheden m.m. Du kan få flere oplysninger ved at vælge Apple  > Systemindstillinger, klikke på Spotlight i indholdsoversigten, klikke på Søgeanonymitet og derefter klikke på Om Søg og anonymitet. (Du skal måske rulle nedad).

Åbn indstillingerne til Spotlight for mig

Slå Hurtig webstedssøgning til

Opbevar oplysninger om dine søgninger på et websted for at gøre senere søgninger på webstedet hurtigere. Du kan derefter søge på det websted ved at skrive navnet på stedet efterfulgt at dit søgeudtryk i det smarte søgefelt.

Klik på Administrer websteder for at se eller fjerne webstedet, hvor Safari har gemt oplysninger om hurtig webstedssøgning.

Forudindlæs Tophit i baggrunden

Begynd at indlæse en webside, så snart det på basis af dine bogmærker og din browserhistorik fastlægges, at det er et tophit.

Vis startside

Vis din startside under det smarte søgefelt, når du klikker i feltet, mens du ser en webside.