Organiser lister med påmindelser på Mac
Lister med påmindelser kan arrangeres i indholdsoversigten på flere måder. Du kan trække lister med påmindelser til enhver ønsket rækkefølge, gruppere lister sammen, og fastgøre lister til toppen. Med Apple Intelligence kan du også automatisk kategorisere beslægtede påmindelser i sektioner i en liste.
Alle de funktioner i Påmindelser, der beskrives i denne vejledning, er tilgængelige, når du bruger opdaterede iCloud-påmindelser. Nogle funktioner er ikke tilgængelige, hvis du bruger konti fra andre udbydere.
Bemærk: Apple Intelligence på macOS 27 er ikke tilgængelig på alle sprog eller i alle områder.*
Skift rækkefølge på lister med påmindelser
Gå til appen Påmindelser
på din Mac.
Vælg Oversigt > Vis indholdsoversigt.
Klik, og træk en liste med påmindelser eller grupper op eller ned i indholdsoversigten.
Du kan også bruge Kommando-klik eller Skift-klik for at vælge flere påmindelser eller lister.
Bemærk: Du kan ikke trække en liste til en anden konto.
Inddel lister med påmindelser i grupper
Du kan gruppere lister med påmindelser – f.eks. arbejde, familie eller personligt – for at holde styr på alle dine gøremål.
Tip: Klik på et gruppenavn i indholdsoversigten for at se påmindelserne fra hver liste i gruppen på en gang.
Gå til appen Påmindelser
på din Mac.
Vælg Oversigt > Vis indholdsoversigt.
Gør et af følgende:
Opret en gruppe lister med påmindelser: Vælg en eller flere lister med påmindelser i indholdsoversigten, vælg Arkiv > Ny gruppe, skriv et navn til gruppen, og tryk på Retur.
Du kan også vælge en eller flere lister med påmindelser i indholdsoversigten, trække dem til en anden liste, og skrive et navn til den nye gruppe.
Flyt lister med påmindelser til en eksisterende gruppe: Vælg en eller flere lister med påmindelser i indholdsoversigten, og træk dem til gruppen.
Skift navn på en gruppe lister med påmindelser: Ctrl-klik på et gruppenavn i indholdsoversigten, vælg Omdøb gruppe, skriv et nyt navn til gruppen, og tryk derefter på Retur.
Åbn en gruppe lister med påmindelser i et separat vindue: Ctrl-klik på et gruppenavn i indholdsoversigten, og vælg derefter Åbn gruppe i nyt vindue.
Slet en gruppe lister med påmindelser: Ctrl+klik på et gruppenavn i indholdsoversigten, og vælg Slet. Vælg afkrydsningsfeltet Behold lister, hvis du vil beholde listerne med påmindelser og påmindelserne i gruppen. Klik på Slet.
Bemærk: Hvis en person delte en liste med dig, kan du ikke føje den til en gruppe.
Fastgør lister med påmindelser
Når du har fastgjort en liste, flyttes den til det øverste område i indholdsoversigten. Hvis du vil flytte en fastgjort liste til den nederste del af indholdsoversigten, skal du frigøre listen.
Få hurtigt adgang til fastgjorte lister vha. tastaturgenveje – tryk bare på Kommando-[nummer på liste]. Vælg Oversigt > Gå til for at finde nummeret, der er tildelt til hver liste.
Gå til appen Påmindelser
på din Mac.
Vælg Oversigt > Vis indholdsoversigt, hvis du ikke kan se indholdsoversigten.
Gør et af følgende:
Fastgør en liste med påmindelser: Ctrl-klik på navnet på en liste med påmindelser, og vælg derefter Fastgør liste.
Frigør en liste med påmindelser: Ctrl-klik på en fastgjort liste, og vælg derefter Frigør liste.
Bemærk: Du kan have op til ni fastgjorte lister og smarte standardlister.
Slå Kategoriser automatisk til eller fra
Med Kategoriser automatisk sorterer Apple Intelligence relaterede påmindelser i sektioner på en liste.
Gå til appen Påmindelser
på din Mac.
Klik på en liste i indholdsoversigten.
Gør et af følgende:
Slå Kategoriser automatisk til: Vælg Arkiv > Kategoriser automatisk.
Slå Kategoriser automatisk fra: Klik på
på værktøjslinjen, vælg Slå fra, og vælg, om du vil beholde eller fjerne sektionerne.
Bemærk: Fjernelse af sektionerne sletter ikke nogen påmindelser.
Hvis du ikke kan lide, hvordan sektionerne er kategoriseret, kan du prøve at slå Kategoriser automatisk fra, fjerne sektionerne og derefter slå funktionen til igen. Dette nulstiller titlerne på sektionerne samt organiseringen på en liste.