Del en liste med påmindelser på Mac
Du kan dele lister med påmindelser i din konto med opgraderede iCloud-påmindelser med andre iCloud-brugere, der også har opgraderet deres påmindelser. Alle, som deler listen, kan oprette og redigere påmindelser fra enhver computer eller enhed, hvor iCloud er indstillet. Notifikationer deles ikke. Du kan indstille en påmindelse, der skal påminde dig på et tidspunkt eller et sted, men den vil ikke påminde andre personer.
Når du begynder at dele en liste med påmindelser, kan du tilføje eller fjerne personer eller holde op med at dele listen.
Du kan også tildele påmindelser til personer, der deler listen. Se Tildel delte påmindelser i Påmindelser på Mac.
Bemærk: Alle de funktioner i Påmindelser, der beskrives i denne vejledning, er tilgængelige, når du bruger opgraderede iCloud-påmindelser. Nogle funktioner er ikke tilgængelige, hvis du bruger konti fra andre udbydere.
Del en liste
Vælg en påmindelsesliste i indholdsoversigten i appen Påmindelser på din Mac, og klik på knappen Del .
Knappen Del vises kun, når markøren er over listen, eller efter at listen er delt.
Vælg eller fravælg afkrydsningsfeltet “Alle kan tilføje flere personer”, afhængigt af om du vil tillade, at de personer, du føjer til listen, deler den med andre.
Vælg, hvordan du vil sende din invitation, i vinduet Del liste:
Send invitation vha. Mail eller Beskeder: Klik på Mail eller Beskeder, klik på Del, indtast de personer, du vil dele listen med, og klik derefter på Send.
Send invitation vha. et link eller AirDrop: Klik på Kopier link eller AirDrop, indtast adresser eller telefonnumre på de personer, du vil dele listen med, og klik derefter på Del.
Den inviterede skal acceptere invitationen for at se og redigere den fælles liste.
Føj personer til en fælles liste
Når du begynder at dele en liste med påmindelser, kan du tilføje flere personer, der kan se listen.
Vælg en påmindelsesliste i indholdsoversigten i appen Påmindelser på din Mac, og klik på knappen Del .
Vælg eller fravælg afkrydsningsfeltet “Alle kan tilføje flere personer”, afhængigt af om du vil tillade, at de personer, du føjer til listen, deler den med andre.
I vinduet Personer skal du klikke på Tilføj personer.
Vælg, hvordan du vil sende din invitation, i vinduet Del liste:
Send invitation vha. Mail eller Beskeder: Klik på Mail eller Beskeder, klik på Del, indtast de personer, du vil dele listen med, og klik derefter på Send.
Send invitation vha. et link eller AirDrop: Klik på Kopier link eller AirDrop, indtast adresser eller telefonnumre på de personer, du vil dele listen med, og klik derefter på Del.
Vælg, hvem der skal kunne dele listen med andre
Vælg en påmindelsesliste i indholdsoversigten i appen Påmindelser på din Mac, og klik på knappen Del .
Gør et af følgende i vinduet Personer:
Tillad, at alle eller ingen tilføjer andre personer: Vælg eller fravælg afkrydsningsfeltet “Alle kan tilføje personer”. Denne indstilling gælder for alle listens deltagere, undtagen ejeren.
Tillad, at bestemte personer tilføjer andre personer: Vælg en person på listen, klik på knappen Indstillinger til højre, og vælg Tillad tilføjelse af andre personer, så der vises et hak ud for indstillingen.
Tillad ikke, at bestemte personer tilføjer andre personer: Vælg en person på listen, klik på knappen Indstillinger til højre, og vælg Tillad tilføjelse af andre personer, så hakket ud for indstillingen forsvinder.
Klik på OK.
Fjern personer fra en fælles liste
Hvis du ikke længere vil dele en liste med en person, kan du fjerne vedkommende fra den fælles liste.
Vælg en påmindelsesliste i indholdsoversigten i appen Påmindelser på din Mac, og klik på knappen Del .
I vinduet Personer skal du vælge den person, du vil fjerne.
Klik på knappen Indstillinger til højre, og vælg derefter Fjern adgang.
Klik på OK.
Når du fjerner en person fra den fælles liste, fjernes listen fra alle personens enheder.
Stop deling af en liste
Hvis du ombestemmer dig mht. at dele en liste eller ikke længere har brug for at dele den, kan du holde op med at dele den med alle.
Vælg en påmindelsesliste i indholdsoversigten i appen Påmindelser på din Mac, og klik på knappen Del .
Klik på Stop deling i vinduet Personer, og klik derefter på Fortsæt.
Når du stopper delingen af en liste, fjernes listen fra alle deltagernes enheder.