Administrer indkøbskategorier i Påmindelser på Mac
Du kan oprette dine egne kategorier eller omdøbe de foruddefinerede kategorier i indkøbslister.
Bemærk: Alle de funktioner i Påmindelser, der beskrives i denne vejledning, er tilgængelige, når du bruger opdaterede iCloud-påmindelser. Nogle funktioner er ikke tilgængelige, hvis du bruger konti fra andre udbydere.
Tilføj flere indkøbskategorier
Vælg en indkøbsliste i indholdsoversigten i appen Påmindelser på din Mac.
Klik på knappen Tilføj sektion på værktøjslinjen (eller vælg Arkiv > Ny sektion).
Skriv et navn til den nye indkøbskategori, og tryk på Retur.
Omdøb indkøbskategorier
Vælg en indkøbsliste i indholdsoversigten i appen Påmindelser på din Mac.
Gør et af følgende:
Vælg en kategori, og skriv et nyt navn.
Vælg Arkiv > Rediger sektioner, vælg en kategori, klik på knappen Mere , vælg Omdøb sektion, skriv et ny navn til kategorien, og klik på OK.
Hvis du tidligere har ændret navnet på sektionen, kan du vælge Gendan navn på sektion for at skifte tilbage til det originale navn.
Skift rækkefølge på indkøbskategorier
Du kan ændre rækkefølgen på indkøbskategorier, så de passer til indretningen i dit foretrukne supermarked.
Vælg en indkøbsliste i indholdsoversigten i appen Påmindelser på din Mac.
Vælg Arkiv > Rediger sektioner.
Vælg en kategori, og træk den til den rækkefølge, du foretrækker.
Når du er færdig med at ændre rækkefølgen på kategorierne, skal du klikke på OK.
Vis eller skjul tomme indkøbskategorier
Vælg en indkøbsliste i indholdsoversigten i appen Påmindelser på din Mac.
Vælg Arkiv > Rediger sektioner, og vælg eller fravælg afkrydsningsfeltet Skjul tomme sektioner.