Skift navn, farve eller symbol på en liste med påmindelser på Mac
Du kan vælge, hvilken farve der skal bruges til navnet på listen, listesymbolet og den cirkel, der viser en påmindelses status. Som listesymbol kan du vælge et af de viste symboler for Påmindelser eller en emoji.
Vælg en påmindelsesliste i indholdsoversigten i appen Påmindelser på din Mac.
Gør et af følgende:
Dobbeltklik på listesymbolet.
Tryk på Kommando-I.
Ctrl-klik på navnet på listen med påmindelser, vælg Vis info eller Vis info om smart liste (afhængigt af listens type).
Skriv et nyt navn til listen i feltet Navn.
Klik på en farveprøve for at vælge en ny farve til listen.
Vælg et nyt listesymbol på en af følgende måder:
Brug et symbol for Påmindelser: Klik på knappen Symbol for Påmindelser, og klik derefter på et symbol.
Brug en emoji: Klik på knappen Symbol for emoji , klik derefter på en emoji.
Klik på OK.