Se et Universal Scene Description-arkiv (USD) i Billedfremviser på Mac
USD (Universal Scene Description) er et format til beskrivelser af tredimensionale (3D) computergrafikscener. USD-arkiver indeholder data om grafiske 3D-elementer som scenelayout og geometrien og materialeudseendet for modeller, animationer og virtuelle kameraer. Du kan hurtigt indlæse, gennemse og eksportere USD-ressourcer i Billedfremviser.
Bemærk: USD-arkiver kan indeholde alle nødvendige oplysninger, men de refererer ofte til andre arkiver, der også skal bruges til at vise scenen eller ressourcen. Flyt ikke arkiverne væk fra den oprindelige mappe. Hvis du gør det, kan du måske ikke se senen.
Åbn et USD-arkiv
I appen Billedfremviser på din Mac skal du vælge Arkiv > Åbn.
Naviger til den mappe, der indeholder arkivet.
Hvis du ser et arkiv med endelsen .usd, .usda eller .usdc, skal du åbne det.
Bemærk: Mappen kan indeholde flere USD-arkiver.
Udforsk en scene
Du kan bruge din mus eller dit pegefelt til at bevæge dig gennem en scene, skifte synsvinkel eller undersøge objekter.
Åbn det USD-arkiv, du vil se, i appen Billedfremviser på din Mac.
Gør et af følgende:
Flyt til venstre, til højre, op eller ned: Tryk på og hold Alternativtasten nede, og klik og træk derefter. Du kan også skubbe oven på en Magic Mouse eller skubbe med to fingre på et pegefelt.
Zoom ind eller ud: Tryk på og hold Alternativtasten nede, og skub op eller ned på musen. Du kan også knibe med to fingre på et pegefelt.
Vælg et objekt: Dobbeltklik på objektet for at markere det.
Vip eller roter omkring et fokuspunkt: Træk billedet.
Centrer et objekt i visningen: Dobbeltklik på objektet for at markere det, og tryk derefter på F-tasten.
Nogle USD-arkiver kan indeholde foruddefinerede kameravisninger. Du kan se et galleri med dem i indholdsoversigten ved at vælge Oversigt > Miniaturer og derefter klikke på en af miniaturerne for at gå til den tilsvarende visning. Hvis du flytter visningen, kan du vende tilbage til den oprindelige ved at dobbeltklikke på miniaturen.
Se en animation
Åbn det USD-arkiv, du vil se, i appen Billedfremviser på din Mac. Animationen afspilles automatisk.
Flyt markøren til bunden af visningen for at se betjeningspanelet til animation. Du kan sætte animationen på pause eller afspille den, og du kan bevæge dig igennem den ved at bruge statushåndtaget.
Inspicer en scene
Åbn det USD-arkiv, du vil inspicere, i appen Billedfremviser på din Mac.
Gør et af følgende:
Se scenens struktur: Vælg Oversigt > Indholdsfortegnelse. Du kan finde individuelle objekter ved at udvide den hierarkiske oversigt i indholdsoversigten. Du kan centrere et objekt i visningen ved at dobbeltklikke på objektets navn.
Søg efter et objekt: Skriv objektnavnet eller en del af det i søgefeltet. Mens du skriver, vises en liste med objekter, der passer til det indtastede, i indholdsoversigten. Dobbeltklik på et objekt for at centrere det i visningen.
Eksporter et USD-arkiv som et billede, et USD-arkiv eller en QuickTime-film
Du kan eksportere et USD-arkiv i forskellige formater.
Åbn det USD-arkiv, du vil eksportere, i appen Billedfremviser på din Mac.
Vælg Arkiv > Eksporter.
Skriv eventuelt et nyt arkivnavn i feltet Eksporter som.
Klik på lokalmenuen Arkivformat, og foretag derefter en af følgende handlinger:
Gem som et todimensionalt (2D) grafikarkiv: Vælg et billedformat.
Gem som et USD-arkiv: Vælg Universel scenebeskrivelse.
Gem som en QuickTime-film: Vælg QuickTime-filmen. Denne mulighed er kun tilgængelig, hvis USD-arkivet indeholder en animation.
Du kan også dele et USD-arkiv eller indsætte den i et andet dokument, f.eks. en e-mailbesked, som 2D-grafik.
Eksporter dele af en scene som et særskilt USD-arkiv
Åbn USB-arkivet med de objekter, du vil eksportere, i appen Billedfremviser på din Mac.
Vælg Oversigt > Indholdsfortegnelse.
Ctrl-klik eller skift-klik for at vælge flere objekter i indholdsoversigten.
Vælg Arkiv > Eksporter.
Skriv eventuelt et nyt arkivnavn i feltet Eksporter som.
Vælg Universel scenebeskrivelse på lokalmenuen Arkivformat.
Klik på Gem.
Eksporter et USD-arkiv som et PDF-dokument
Åbn det USD-arkiv, du vil eksportere, i appen Billedfremviser på din Mac.
Vælg Arkiv > Eksporter som PDF.
Skriv eventuelt et nyt arkivnavn i feltet Gem som.
Klik på Gem.