macOS High Sierra

Kombiner PDF-dokumenter

Kombiner et helt eller dele af to eller flere PDF-dokumenter til et enkelt PDF-dokument.

ADVARSEL: Ændringer du foretager i et dokument i Billedfremviser, arkiveres automatisk. Hvis du vil bevare de originale PDF-dokumenter (udover det nye kombinerede dokument) skal du vælge Arkiv > Dubler for at oprette en kopi af hvert PDF-dokument, før du kombinerer dem.

Åbn Billedfremviser for mig

  1. Åbn de PDF-dokumenter, du vil kombinere.

  2. I hvert åbent PDF-dokument skal du vælge Oversigt > Miniaturer for at vise sideminiaturerne i indholdsoversigten.

  3. Træk de miniaturer, du vil føje (Kommando-klik for at vælge sider, der ikke er ved siden af hinanden) til indholdsoversigten med miniaturer i det andet PDF-dokument.

    Du kan føje sider til slutningen af eller mellem sider i et dokument. Træk miniaturerne for at ændre rækkefølge på dem.

    Tip: Du føjer et helt PDF-dokument til begyndelsen eller slutningen af et andet PDF-dokument ved at trække PDF-symbolet i Finder til indholdsoversigten i et åbent dokument.