Scan et dokument eller billede i Billedfremviser på Mac
Du kan scanne billeder eller dokumenter i Billedfremviser vha. en scanner med dokumentindfører eller en flatbed-scanner.
Du kan også scanne et dokument eller et billede for at importere det til Billedfremviser og gemme det på din Mac. Når du er klar til at scanne, skal du vælge Arkiv > Importer fra iPhone eller iPad og derefter vælge Scan dokumenter. Se Indsæt fotos og scanninger med Kontinuitetskamera på Mac.
Gør siderne klar.
Scanner med dokumentindfører: Anbring siderne i scannerens dokumentindfører.
Du kan scanne flere sider samtidig. De samme indstillinger bruges til alle siderne i føderen. Hvis siderne kræver forskellige indstillinger (nogle er måske i gråtoner og andre i farver), kan du scanne dem i forskellige grupper.
Flatbed-scanner: Anbring emnerne på glaspladen.
Du kan scanne flere mindre billeder på en gang, gemme hvert billede som et separat arkiv og rette billeder op, hvis de lå skævt, mens de blev scannet.
I Billedfremviser på din Mac vælger du Arkiv > Importer fra scanner > [scanner].
Dialogen Importer vises med den oversigtsscanning, der er ved at blive klargjort.
Hvis du ikke kan se din scanner på listen, skal du sikre dig, at den er indstillet i Printere & scannere. Du finder oplysninger om tilføjelse af scannere i Indstil en scanner.
Juster scanningsindstillinger. Du skal muligvis klikke på Vis oplysninger for at se alle de tilgængelige muligheder. Du kan vælge følgende:
Scanning: Vælg Flatbed eller Dokumentindfører på lokalmenuen.
Type: Vælg en dokumenttype.
Vælg Tekst til sorte og hvide billeder med stor kontrast som f.eks. et tekstdokument, vælg Sort og hvid til gråtonebilleder, og vælg Farve til farvebilleder.
Retning: Vælg Dupleks for at scanne begge sider af et ark.
Størrelse: Vælg en størrelse til det scannede emne.
Billedkorrigering: Juster farve eller eksponering på det scannede billede. Vælg Manuelt, og juster betjeningsmulighederne.
Scan til: Vælg, hvor de scannede emner skal gemmes. Hvis du ikke ser denne mulighed, kan du vælge en placering, hvor det scannede skal gemmes senere, når scanningen er færdig og bliver åbnet i Billedfremviser.
His der ikke vises nogen muligheder til billedkorrigering, skal du rulle ned eller gøre vinduet Scanner højere.
Klik på Scan.
Scanneren scanner siderne en for en.
Alle de scannede emner åbnes i et vindue.
Tip: Du kan også vælge Rediger > Indsæt > Side fra scanner for at føje en side fra en scanner til et åbent dokument.