
Opret smarte album for at gruppere fotos og videoer automatisk på Mac
Et smart album indsamler og viser automatisk de fotos og videoer i biblioteket, som opfylder de kriterier, du angiver. Du kan f.eks. oprette et smart album, der automatisk indsamler dine favoritbilleder fra funktionen Portræt.
Bemærk: Smarte album, du opretter på din Mac, vises ikke i Fotos på din iPhone eller iPad.
Opret et smart album
Gå til appen Fotos
på din Mac.
Vælg Arkiv > Nyt smart album, eller hold markøren over Album i indholdsoversigten, klik på
, og vælg Nyt smart album.
Skriv et navn til det nye album, og vælg kriterier i den viste dialog.
Du kan indstille en betingelse eller mange.
Vælg en kategori til betingelsen: Klik på den første lokalmenu (som standard er det Fotos), og vælg en kategori. Du kan f.eks. vælge Foto for at søge efter fotos af en bestemt type. Eller vælg Titel eller Dato for at finde fotos, der har en bestemt titel eller blev taget en bestemt dato.
Vælg en relation (eller operator): Klik på den anden lokalmenu (som standard er det “er”), og vælg “er” eller “er ikke”. Du kan f.eks. anføre, at et foto “er” eller “ikke er” en selfie eller en video. Hver kategori har sine egne kombitaster, du kan vælge.
Indstil kriterier til betingelsen: På den tredje lokalmenu (som standard er det “gør til favorit”) kan du vælge eller angive bestemte kriterier, f.eks. et navn eller en dato. Du kan f.eks. vælge “favorit” for at søge efter fotos, du har markeret som favoritter.
Tilføj eller fjern en betingelse: Klik på
eller
, og vælg indstillinger.
Angiv, om emner skal opfylde et eller flere af kriterierne eller dem alle: Hvis dine søgekriterier har mere end en betingelse, skal du vælge et emne på lokalmenuen Opfyld. Vælg “en eller flere af” for at inkludere emner, der opfylder en eller flere af betingelserne. Vælg “alle” for kun at inkludere emner, der opfylder alle betingelserne.
Klik på OK.
Det nye smarte album vises sammen med dine andre album.
Rediger kriterier for et smart album
Gå til appen Fotos
på din Mac.
Ctrl-klik på det smarte album i indholdsoversigten, og vælg Rediger smart album.
Hvis dine album ikke vises i indholdsoversigten, skal du holde markøren over Album i indholdsoversigten og klikke på
.
Foretag ændringerne, og klik på OK.