Brug VoiceOver til at oprette et Pages-dokument på iPhone
Du kan oprette og redigere Pages-dokumenter på din iPhone ved hjælp af VoiceOver – en avanceret skærmlæser, der giver dig mulighed for at bruge din enhed uden at kunne se skærmen. Begynd med en færdig skabelon, der indeholder eksempeldata, diagrammer og billeder, og tilføj derefter dit eget indhold. Hver enkelt skabelon anvender koordinerede skrifter, tekstformater og farver for at give et ensartet udseende.
VoiceOver kan også fortolke data fra diagrammer i dit dokument ved at læse aksebeskrivelser op, sammenfatte data og deres tendenser og afspille en serie af forskellige toner, der repræsenterer værdierne i diagrammet fra venstre til højre.
Vælg en skabelon
Du kan vælge en skabelon fra forskellige kategorier, f.eks. breve, rapporter og bøger. Du kan f.eks. vælge “Plakat til arrangement, lille” i kategorien Løbesedler & plakater for at oprette en løbeseddel, der skal gøre reklame for et særligt arrangement. Du vælger en skabelon i skabelonvælgeren.
Gå til appen Pages på din iPhone.
Når du åbner Pages, vises dokumentadministrationen. Skub til venstre eller højre (eller brug venstre- eller højrepilen på tastaturet), indtil du hører ”Vælg en skabelon”, og tryk derefter to gange for at åbne skabelonvælgeren.
Åbn VoiceOver-rotoren, og brug indstillingen Overskrifter til at navigere gennem skabelonkategorierne, f.eks. Rapporter og CV.
Bemærk: Du skal muligvis rulle for at høre alle kategorierne.
Skub til venstre eller højre, indtil du hører navnet på den skabelon, du vil bruge, og tryk to gange for at vælge den.
Tilføj din egen tekst
Dokumentskabeloner indeholder eksempeltekst til titler, sidehoveder, brødtekst og andre tekstelementer. Du kan erstatte alle eksempeltekster med din egen tekst på lærredet.
Gå til appen Pages på din iPhone.
Åbne et dokument med eksempeltekst, åbn VoiceOver-rotoren, og brug indstillingen Beholdere til at navigere til lærredet.
Du navigerer gennem indholdet på lærredet ved at skubbe til venstre eller højre (eller bruge venstre- eller højrepilen på tastaturet), indtil du hører den tekst, du vil redigere (for eksempel Sidehoved eller Brødtekst). Tryk derefter to gange for at vælge den.
Hvis en tekstgruppe har flere linjer, skal du bruge indstillingen Linjer i VoiceOver-rotoren til at navigere gennem linjerne, før du vælger tekst.
Indtast din egen tekst.
Bemærk: Når du redigerer et sidehoved eller en sidefod, skal du navigere til værktøjslinjen og derefter trykke to gange på knappen OK for at gå tilbage til lærredet.
Hvis du vil redigere en anden eksempeltekst, skal du bruge indstillingen Linjer i VoiceOver-rotoren for at navigere til den.
Giv tekst et bestemt udseende
Skabeloner bruger koordinerede skrifter, tekstformater og farver, men du kan ændre din teksts udseende på lærredet.
Hvis du bruger en skabelon fra kategorien Almindelig, f.eks. Tom eller Tom, liggende, kan du indstille en standardskrift og en -skriftstørrelse til alle nye dokumenter. Se Indstil en standardskrift og -skriftstørrelse til skabeloner i kategorien Standard.
Gå til appen Pages på din iPhone.
Åbn et dokument.
Åbn et dokument, åbn VoiceOver-rotoren, og brug indstillingen Beholdere til at navigere til lærredet.
Skub til venstre eller højre (eller brug venstre- eller højrepilen på tastaturet), til du hører den tekst, du vil redigere, og brug derefter indstillingen Rediger i VoiceOver-rotoren til at vælge teksten.
Hvis den tekst, du vil redigere, er i et sidehoved eller en sidefod, skal du trykke to gange på teksten for at åbne vinduet Dokumentlayout, før du vælger den.
Brug indstillingen Beholdere i VoiceOver-rotoren til at navigere til værktøjslinjen. Skub til venstre eller højre, til du hører “Knappen Format”, og tryk derefter to gange for at åbne fanen Tekst på Formatmenuen.
Du kan skifte afsnitsformat ved at skubbe til venstre eller højre, til du hører det aktuelle afsnitsformat, f.eks. Titel eller Brødtekst, og derefter trykke to gange for at åbne lokalmenuen Afsnitsformater. Skub til venstre eller højre, til du hører det ønskede format, og tryk derefter to gange for at vælge det. Du vender tilbage til menuen Tekst ved at trykke to gange på knappen Tilbage til tekst.
Du kan ændre andre tekstindstillinger ved at skubbe gennem fanen Tekst på Formatmenuen.
Du kan rediger følgende:
Skrift: Skub, indtil VoiceOver læser den aktuelle skrift op, og tryk derefter to gange for at åbne listen med skrifter. Skub, til du hører den ønskede skrift, og tryk derefter to gange for at vælge den. Du vender tilbage til menuen Tekst ved at trykke to gange på knappen Tilbage til tekst.
Skriftformat (fed, kursiv, understreget osv.): Skub, til du hører skriftformaterne, og tryk derefter to gange for at vælge dem, du vil bruge.
Du kan vælge avancerede indstillinger som brug af store bogstaver og ligaturer ved at skubbe, til du hører “Flere tekstindstillinger”, og derefter trykke to gange for at åbne menuen Valg til tekst.
Skriftstørrelse: Skub, til du hører den aktuelle skriftstørrelse, og skub derefter op eller ned for at justere værdien.
Tekstfarve: Skub, til du hører den aktuelle skriftfarve, og tryk derefter to gange for at åbne menuen Tekstfarve. Skub, til du hører den ønskede farve, og tryk derefter to gange for at vælge den. Du vender tilbage til menuen Tekst ved at trykke to gange på knappen Tilbage til tekst.
Du kan læse om avancerede farvemuligheder i Udfyld figurer og tekstfelter med farve eller et billede.
Justering: Skub, til du hører justeringsmulighederne, og tryk derefter to gange for at vælge en.
Listeformatering: Skub, til du hører “Punkttegn & lister”, og tryk derefter to gange for at åbne menuen Listeformat. Skub, til du hører det ønskede liste, og tryk derefter to gange for at vælge det. Du vender tilbage til menuen Tekst ved at trykke to gange på knappen Tilbage til tekst.
Du kan læse mere om listeformatering i Formater lister.
Afstand: Skub, til du hører “Linjeafstand”, og tryk derefter to gange for at åbne menuen Linje. Skub, til du hører den aktuelle linje, og skub derefter op eller ned for at justere værdien. Du vender tilbage til menuen Tekst ved at trykke to gange på knappen Tilbage til tekst.
Du kan læse mere om afstand i Indstil linjeafstand.
Du vender tilbage til lærredet ved at trykke to gange på knappen OK på Formatmenuen.
Tilføj dine egne medier
Du kan tilføje dine egne billeder og videoer ved at erstatte medieeksemplerne i skabelonen med dine egne medier. Det gør du på lærredet.
Gå til appen Pages på din iPhone.
Åbn et dokument med medieeksempler.
Åbn VoiceOver-rotoren, og brug indstillingen Beholdere til at navigere til lærredet.
Du navigerer gennem indholdet på lærredet ved at skubbe til venstre eller højre (eller bruge venstre- eller højrepilen på tastaturet). Når du hører navnet på et billede, du vil erstatte, trykker du to gange for at vælge det.
Skub til venstre eller højre gennem billedets håndtag, til du hører “Knappen Erstat billede”, og tryk derefter to gange for at åbne lokalmenuen Album.
Vælg de medier, du vil bruge, på en af følgende måder:
Hvis du vil bruge et foto eller en video på lokalmenuen Album: Vælg et album, og tryk derefter to gange for at vælge det medie, du vil tilføje.
Hvis du vil bruge et foto eller en video fra iCloud eller en anden tjeneste: Tryk to gange på Indsæt under albummene, og tryk derefter to gange for at vælge det medie, du vil tilføje.
Hvis du vil bruge et nyt foto eller en ny video: Vælg Tag foto eller optag video, og vælg Brug foto eller Brug video.
Billedet eller videoen erstatter automatisk eksempelmediet i dokumentet.
Du kan også indsætte dine egne figurer og andre objekter ved at vælge Indsætmenuen på værktøjslinjen. Du navigerer til værktøjslinjen fra lærredet ved at bruge indstillingen Beholdere i VoiceOver-rotoren.
Se Tilføj en billedbeskrivelse, Tilføj en tegningsbeskrivelse eller Tilføj en videobeskrivelse, hvis du vil føje beskrivelser af tilgængelighed til dine billeder, tegninger eller videoer (som læses op af VoiceOver eller anden hjælpemiddelteknologi).
Brug VoiceOver til at fortolke diagramdata
I iOS 15 eller en nyere version eller iPadOS 15 eller en nyere version kan VoiceOver give nyttige oplysninger om diagrammer i dit dokument, herunder akseoplysninger, dataenes form, minimumsværdier, maksimumsværdier m.m. VoiceOver kan også afspille en serie af toner, der repræsenterer værdierne i diagrammet fra venstre til højre.
Gå til appen Pages på din iPhone.
Åbn et dokument med et diagram.
Vælg det diagram i dit dokument, du vil have flere oplysninger om.
Skub til venstre eller højre for at vælge et datapunkt i diagrammet.
Åbn VoiceOver-rotoren, og vælg derefter indstillingen Lydgraf.
Skub op eller ned for at vælge en af følgende muligheder:
Beskriv diagram: Leverer en liste med navnet på hver akse og en liste med antallet af serier.
Diagramoplysninger: Åbner en tilgængelig diagramoversigt, som giver adgang til lydgrafen, resumeer, statistik m.m.
Afspil lydgraf: Afspiller en række toner, der repræsenterer værdierne i diagrammet – fra venstre til højre – ved hjælp af en række forskellige tonehøjder. Jo højere værdi, jo højere er tonen.