Introduktion til tekstbehandlingsdokumenter og sidelayoutdokumenter i Pages til iCloud
Du kan bruge Pages til iCloud til at oprette tekstbehandlingsdokumenter og sidelayoutdokumenter. Du kan føje alle typer indhold – herunder tekst, fotos, diagrammer, tabeller m.m. – til begge typer dokumenter, men der er væsentlige forskelle på den måde, du arbejder med hver type.
Tekstbehandling: Bruges primært til at oprette et dokument, der hovedsageligt indeholder tekst, f.eks. en rapport eller et brev. Disse dokumenter indeholder et område til brødtekst, hvor du kan skrive, og teksten flyder fra én side til den næste, mens der automatisk oprettes nye sider efter behov.
Når du åbner et tekstbehandlingsdokument (eller en skabelon), kan du bare gå i gang med at skrive. Hvis du vil tilføje tekst, der er adskilt fra selve brødteksten, kan du tilføje et tekstfelt. Du kan også tilføje billeder, diagrammer og andre objekter.
Sidelayout: Bruges primært til at oprette et dokument med et mere specielt design, f.eks. et nyhedsbrev eller en plakat. Et sidelayoutdokument er som et stykke lærred, hvor du kan tilføje tekst, billeder og andre objekter og derefter redigere og organisere objekterne på siden, som du ønsker det.
Når du åbner et sidelayoutdokument (eller en skabelon), er der ikke et område til brødtekst. Hvis du vil tilføje tekst, skal du tilføje et tekstfelt og skrive i det. Nye sider skal tilføjes manuelt.
Sådan kan du se, hvilken slags dokument du får vist: Du kan se, om et dokument (eller en skabelon) er indstillet til tekstbehandling eller sidelayout, ved at åbne det og derefter kikke midt på værktøjslinjen. Det er kun sidelayoutdokumenter, der har knappen Tilføj side til venstre for knappen Indsæt .
Bemærk: Alle de almindelige skabeloner (i skabelonvælgeren) er tekstbehandlingsskabeloner. Der findes ingen skabeloner med et tomt sidelayout. Hvis du vil oprette et sidelayoutdokument fra bunden, skal du vælge en sidelayoutskabelon og slette elementerne.