![](https://help.apple.com/assets/5F9863230946228F09006696/5F9863260946228F090066A0/da_DK/e805531f3055511ffc894ecad2873480.png)
Opret et link til et websted, en e-mail, et telefonnummer eller en side i Pages til iCloud
Du kan ændre en hvilken som helst tekst til et link, der:
Hopper til et bogmærke (i tekstbehandlingsdokumenter) eller en side (i sidelayoutdokumenter)
Åbner et websted eller en e-mailbesked
Ringer til et telefonnummer
Du kan også redigere linkteksten eller -destinationerne eller fjerne linkene, så teksten igen fungerer som normal tekst.
Tilføj et link
Vælg den tekst, du vil lave om til et link.
Bemærk: Når du skriver en gyldig webadresse eller e-mailadresse (efterfulgt af et mellemrum, en tabulator eller et returtegn), ændres den som standard automatisk til et aktivt link.
Gør en af følgende:
Klik på knappen Indsæt
på værktøjslinjen, vælg Link, og vælg derefter en destination i undermenuen.
Ctrl-klik (på en Mac) eller højreklik (på en Windows-computer) på den valgte tekst, vælg Tilføj link, og vælg derefter en destination.
Angiv oplysninger om linket:
Webside: I feltet Link skal du indtaste URL-adressen til websiden.
E-mail: I feltet Til skal du indtaste en e-mailadresse. Du kan tilføje en emneoverskrift til e-mailen eller lade den være tom.
Telefonnummer: Indtast et telefonnummer i feltet Nummer.
Bogmærke (kun tekstbehandlingsdokumenter): Klik på lokalmenuen Bogmærke, og vælg derefter en destination.
Side (kun sidelayoutdokumenter): Klik på lokalmenuen Side, og vælg derefter den side, du vil oprette et link til.
Tip: Du kan bruge sidelinks til at oprette en liste over links på en hvilken som helst side, som du kan bruge til at navigere i dit dokument.
Du kan kontrollere linkdestinationen ved at klikke på knappen Åbn link, Opret e-mail, Ring, Gå til bogmærke eller Gå til side.
Når du er færdig, skal du klikke på siden for at lukke linkeditoren.
Den linkede tekst er understreget i dit dokument.
Rediger eller fjern et link
Du kan når som helst redigere linkteksten eller ændre destinationen. Du kan også fjerne linket, så det ikke længere er aktivt.
Klik på linket i dit dokument.
Klik på Rediger, foretag dine ændringer, eller klik på Fjern link.