Tilføj et billedgalleri i Pages til iCloud
Med et billedgalleri kan du se en samling af billeder på ét sted på en side, så der kun vises ét ad gangen. Det kan du f.eks. gøre, hvis du ønsker at kunne eksportere dit dokument i EPUB-format og publicere det på Apple Books, så læserne kan klikke sig gennem billederne på samme måde som i et lysbilledshow.
Klik på knappen Medier på værktøjslinjen, og klik derefter på Billedgalleri.
Træk det tomme billedgalleri for at flytte det på siden, og træk i de blå prikker for at ændre størrelsen på det.
For at tilføje dit første billede skal du klikke på knappen Tilføj medier (+) i nederste højre hjørne i billedgalleriet og derefter dobbeltklikke på det billede, du vil tilføje.
Du kan også trække et eller flere billeder fra din computer til billedgalleriet.
Hvis du arbejder i et tekstbehandlingsdokument, og billedet føjes til siden i stedet for billedgalleriet, skal du vælge billedgalleriet og derefter kontrollere, at Bliv på side er valgt øverst under fanen Organiser i indholdsoversigten for formatering .
Hvis du vil justere placeringen eller zoomniveauet for et billede: Dobbeltklik på det, træk det derefter for at flytte det i rammen, eller træk mærket for at zoome.
Hvis du vil tilføje yderligere ændringer, skal du gøre et af følgende under fanen Galleri i indholdsoversigten for formatering til højre:
Tilføj eller fjern billeder: Hvis du vil tilføje et billede, skal du klikke på plusknappen (+) under listen Billeder og derefter vælge et billede. Hvis du vil fjerne et billede, skal du vælge billedet på listen og derefter klikke på minusknappen (-).
Du kan også tilføje billeder ved at trække dem fra din computer til billedgalleriet i dit dokument.
Skift rækkefølge på billeder: Træk miniaturebillederne til den nye placering på listen Billeder.
Tilføj en billedbeskrivelse, der kan bruges af hjælpemiddelteknologier (f.eks. VoiceOver): Klik på miniaturebilledet i indholdsoversigten, klik på tekstfeltet Billedbeskrivelse (under listen Billeder), og skriv derefter din tekst. Billedbeskrivelsen vil ikke være synlig i dokumentet.
Tilføj eller fjern billedtekster: Gør et af følgende:
Føj en billedtekst til ét billede: Vælg afkrydsningsfeltet Billedtekst i indholdsoversigten, kontroller, at "Individuel billedtekst pr. billede" er valgt, dobbeltklik på det tekstfelt, der vises under billedgalleriet i dit dokument, og skriv derefter din tekst.
Føj den samme billedtekst til alle billeder: Vælg afkrydsningsfeltet Billedtekst i indholdsoversigten, vælg "Samme billedtekst til alle billeder", dobbeltklik på det tekstfelt, der vises under billedgalleriet i dit dokument, og skriv derefter din tekst.
Slå billedtekster fra: Fravælg afkrydsningsfeltet Billedtekst i indholdsoversigten.
Bemærk: Hvis du ikke kan se fanen Galleri i indholdsoversigten for formatering , skal du kontrollere, at billedgalleriet stadig er valgt i dit dokument. Hvis billedteksten under billedgalleriet er valgt (med et blåt omrids), skal du klikke på billedgalleriet oven over den, så de små prikker vises.
Hvis du vil se billederne i billedgalleriet, skal du klikke på eller .