Nyheder i Numbers 14.2 på Mac
Versionshistorik
Numbers på Mac opdateres jævnligt. Opdateringer er kumulative, så når du bruger den nyeste version af Numbers, har den alle de nyeste funktioner. Du kan se alle nye funktioner, der er inkluderet i hver udgivelse herunder.
Numbers 14.2
Yderligere fejlrettelser og forbedringer af ydeevnen.
Numbers 14.1
Se integrerede forslag til ord eller udtryk, mens du skriver.
Yderligere fejlrettelser og forbedringer af ydeevnen.
Numbers 14.0
Elegante notifikationer i appen giver dig besked, første gang en person deltager i et samarbejdsregneark.
Bevar arkivformatet og kvaliteten fuldt ud, når du tilføjer HEIC-fotos taget med iPhone eller iPad.
Hold Kommandotasten nede for at vælge ikke-sammenhængende ord, sætninger eller afsnit.
Yderligere forbedringer af stabiliteten og ydeevnen.
Numbers 13.2
Giv dine regneark en ny dimension med 3D-objekter i USDZ-format.
Fjern eksterne rammer i diagrammer, der importeres fra Microsoft Office-arkiver.
Numbers 13.1
Vis resumemærker med subtotaler i stakkede søjle-, kolonne- og områdediagrammer.
Tilføj skalerbar vektorgrafik (SVG) i dine regneark, og bevar den visuelle kvalitet i alle størrelser.
Adskil importerede SVG-billeder, og gem dem i dit figurbibliotek til fremtidig brug.
Numbers 13.0
Eksporter og send en kopi af dit regneark i et andet format direkte fra menuen Del.
Forbedret ydeevne til store regneark på Mac-computere med Apple Silicon.
Indeholder forbedringer og fejlrettelser til samarbejdsaktiviteter.
Numbers 12.2
En helt ny aktivitetsoversigt viser de seneste ændringer i samarbejdsregneark, f.eks. når andre deltager, kommenterer og redigerer.
Modtag notifikationer, når andre deltager i eller foretager ændringer i dine delte regneark.
Del et regneark i Beskeder for straks at begynde at samarbejde med dit team og se opdateringer direkte i samtalen i Beskeder.*
Send en besked, eller start et FaceTime-opkald direkte fra et samarbejdsregneark.*
Brug Arkivmenuen til at administrere delte regneark eller sende en kopi.
Sammenlign værdier, og kombiner tekst med nye funktioner, herunder BITOG, BITELLER, BITXELLER, BITLSKIFT, BITRSKIFT, ISOUGE.NR, SAMMENKÆD, TEKST.KOMBINER og SKIFT.
Fjern automatisk et billedes baggrund for at isolere motivet.*
Numbers 12.1
Forbedret ydeevne ved indsættelse af rækker og kolonner i store tabeller.
Numbers 12.0
Kopier et snapshot af tabelceller uden formler, kategorier eller skjulte værdier.
Brug Genveje på macOS 12 til at oprette og åbne regneark og til at føje rækker til en tabel.
Opret formler, og udfyld hurtigt celler med autoudfyld vha. VoiceOver.
Numbers 11.2
Brug pivottabeller til hurtigt at opsummere, gruppere og omarrangere data for at udforske mønstre og tendenser.
Brug radardiagrammer til visuelt at sammenligne flere variabler på en gang, så du nemt kan se ligheder og forskelle i dine data.
Find dubletter og unikke værdier i dine data med forbedrede filtre, og brug nydesignede hurtige filtre til nemt at vise eller skjule rækker, som matcher en specifik værdi.
Fleksibelt samarbejde giver deltagere mulighed for at føje andre til et delt regneark.*
Med øjeblikkelig oversættelse kan du oversætte valgt tekst til op til 11 sprog og føje oversættelsen til dit regneark med et klik.*
Opret nye regneark fra appsymbolet i Dock.
Numbers 11.1
Opret links til websider, e-mailadresser og telefonnumre fra objekter, f.eks. figurer, streger, billeder, tegninger eller tekstfelter.
Numbers 11.0
Opdateret mediebrowser med forbedrede søgemuligheder og nye indholdskategorier, f.eks. Seneste, Portrætter og Live Photos.
Tilføj links til telefonnumre i tabelceller, tekstobjekter og figurer.
Brug AppleScript til at ændre adgangskoden til et regneark eller åbne regneark, der er beskyttet med adgangskode.