Udskriv et regneark i Numbers på Mac
Du kan udskrive et Numbers-regneark på en printer, som du har indstillet til brug med din Mac. Se Om AirPrint, hvis du vil vide mere om indstilling af en printer.
Inden du udskriver et regneark, kan du ændre dets indstillinger, så det ser ud, som du vil have det. Du kan f.eks. skjule eller vise navnet på en tabel og slå netlinjerne fra, så de ikke vises.
I Numbers kan du angive andre indstillinger, der påvirker det udskrevne regneark, men ikke dit arbejdslærred. Indstillingerne omfatter sidetal, margener, sideoverskrift m.m.
Udskriv et regneark
Åbn regnearket, og vælg Arkiv > Udskriv.
Indholdsoversigten Indstil udskrift åbnes til højre, og regnearket vises i et blåt net til venstre.
Klik på lokalmenuen Printer, og vælg en printer.
Hvis du ikke allerede har indstillet en printer, skal du gøre det i Apple > Systemindstillinger > Printere & scannere.
Klik på lokalmenuen Sidestørrelse, og vælg en mulighed.
Indstil andre udskriftsindstillinger:
Sideretning: Numbers bruger som standard stående (lodret) sideretning, men du kan vælge liggende i stedet.
Indholdsskalering: Numbers skalerer som standard indholdet, så det passer til bredden på en side. Du viser indhold på flere sider ved at trække mærket for at justere skaleringen. Klik på Tilpas for at tilpasse indholdet til bredden på en side igen. (Hvis du åbner et regneark fra Numbers ‘09, er Tilpas slået fra som standard).
Gentag tabeloverskrifter: Vælg afkrydsningsfeltet for at udskrive tabeloverskrifter på alle de sider, hvor tabellen vises.
Udskriv kommentarer: Vælg afkrydsningsfeltet for at udskrive kommentarer. Kommentarer vises på en særskilt side efter arket. Kommentarflag nummereres i arket, så de svarer til kommentarerne på kommentarsiden.
Udskriv arkbaggrunde: Vælg afkrydsningsfeltet for at udskrive arkets baggrundsfarve. Hvis du slår arkbaggrunde fra, ændres alle arkets tekstfarver til sort. Denne mulighed vises kun, når du ændrer arkets baggrund.
Sidetal: Sidetal udskrives som standard. Vælg “Fortsæt fra forrige ark” for at fortsætte sidetallene fra det forrige ark. Hvis du vælger “Start ved”, skal du skrive et startsidetal. Hvis du ikke vil have udskrevet et sidetal på et bestemt ark, skal du klikke midt på bundrækken på miniaturen til arket i nettet til venstre, vælge sidetallet og derefter trykke på Slet på tastaturet.
Siderækkefølge: Vælg, om sider skal nummereres fra top til bund og derefter fra venstre mod højre, eller fra venstre mod højre og derefter fra top til bund.
Sidemargener: Du indstiller sidemargenerne ved at skrive værdier eller klikke på pilene ud for Øverst og Nederst.
Du kan tilføje og redigere en overskrift på en af følgende måder:
Tilføj tekst i en overskrift: Flyt markøren hen over miniaturen til arket i nettet til venstre, og klik og skriv derefter i det overskriftsfelt, der vises. Du skal tilføje overskrifter til hvert ark på de steder, du vil have dem.
Indsæt et sidetal, antal sider eller dato og tid i en overskrift: Flyt markøren hen over miniaturen til arket i nettet til venstre, og klik derefter i overskriftsfeltet. Vælg Indsæt > Sidetal, Antal sider eller Dato & tid (på Indsætmenuen øverst på skærmen).
Skift udseende på tekst i overskrift og bundrække: Vælg teksten, klik på Tekst øverst i indholdsoversigten Indstil udskrift, og vælg derefter formateringsmuligheder.
Vælg Dette ark for kun at udskrive det aktuelle ark, eller vælg Alle ark for at udskrive alle ark i regnearket.
Klik på Udskriv.
Bemærk: Dialogen Udskriv vises med indstillinger, hvor du kan angive antal kopier, udsnit af sider, der skal udskrives m.m.
Du kan altid lukke udskriftsindstillingerne ved at klikke på OK nederst i indholdsoversigten for at vende tilbage til arket.
Du tilpasser regnearkets udseende efter eksport til PDF ved at angive udskrivningsindstillingerne, klikke på Udskriv og derefter klikke på PDF.