Føj en uncial til et afsnit i Numbers på Mac
En uncial er et dekorativt begyndelsestegn (et stort bogstav eller en kombination af tegn), som du kan give et format og anbringe i begyndelsen af et afsnit.
I Numbers til Mac kan du føje en uncial til tekst i en figur og i tekstfelter med otte vælgehåndtag.
Tilføj en uncial
Klik for at anbringe indsætningsmærket i en figur eller i et tekstfelt med otte håndtag.
Klik på knappen Format nær toppen af indholdsoversigten Format til højre.
Vælg afkrydsningsfeltet Uncial nederst i indholdsoversigten.
Hvis tekstfeltet eller figuren allerede indeholder tekst, tilføjes uncialen i begyndelsen af det afsnit, hvor indsætningsmærket er anbragt. Hvis der ikke er noget tekst i tekstfeltet eller figuren, vises uncialen der, hvor du begynder at skrive.
Gør et af følgende:
Skift hurtigt udseende på en uncial: Klik på lokalmenuen til højre for afkrydsningsfeltet, og vælg et af de færdige formater:
Rediger uncialens højde eller antallet af indeholdte tegn: Klik på pilene ved Linjer eller Tegn (eller skriv i felterne).
Tilpas uncialens placering, eller tilføj en baggrund: Klik på lokalmenuen Valg , og foretag dine valg.
Du kan f.eks. anbringe ombryde teksten i afsnittet omkring uncialbogstavet ved at klikke på knappen Tekstombrydning yderst til højre eller tilføje en cirkel bag ved uncialen ved at vælge afkrydsningsfeltet Baggrundsfigur og derefter trække skyderen Hjørneradius helt til højre (til 100 %).
Brug et andet skriftformat eller en anden størrelse eller farve til uncialen (ikke til hele afsnittet): Vælg uncialen, og foretag dine valg under Skrift øverst i indholdsoversigten.
Du fjerner en uncial ved at anbringe indsætningsmærket i afsnittet og derefter fravælge afkrydsningsfeltet Uncial i indholdsoversigten Format .
Gem et specielt uncialformat
Du kan gemme alle de formateringsændringer, du foretager af en uncial, som et specielt uncialformat. Specielle uncialformater vises i lokalmenuen til højre for afkrydsningsfeltet Uncial, så du nemt kan genbruge dem andre steder i dokumentet.
Klik et tilfældigt sted i afsnittet med det uncialformat, du vil gemme.
Klik på knappen Format nær toppen af indholdsoversigten Format .
Klik på lokalmenuen til højre for afkrydsningsfeltet Uncial, klik på pilen til højre for formatminiaturerne og klik derefter på .
Hvis du senere vil opdatere et specielt format, skal du klikke et tilfældigt sted i det afsnit, der indeholder det uncialformat, du vil gemme, ctrl-klikke på den forudindstillede uncial, du vil opdatere, og derefter vælge Omdefiner format fra det valgte.
Slet et uncialformat
Du kan slette et format fra lokalmenuen til højre for afkrydsningsfeltet Uncial. Det kan du f.eks. gøre for at forenkle lokalmenuen, så den kun indeholder de formater, du bruger oftest.
Klik på lokalmenuen i indholdsoversigten Format .
Ctrl-klik på det format, du vil slette, og vælg Slet format.