Brug tekstformater i Numbers på iPhone
Afsnitsformater og tegnformater er sæt af egenskaber, f.eks. skriftstørrelse og farve, der definerer udseendet på tekst. Med tekstformater kan du opnå en ensartet formatering af tekst i hele regnearket. Når du f.eks. anvender afsnitsformatet Overskrift på en tekst, svarer teksten til andre overskrifter, der bruger det format.
Afsnitsformater anvendes på al teksten i et afsnit, mens tegnformater anvendes på et valgt ord eller tegn. Du kan ikke anvende et afsnitsformat på tekst i en tabelcelle.
Alle Numbers-skabeloner indeholder færdige tekstformater. Når du erstatter eksempeltekst, bruges eksempeltekstens afsnitsformat til dit indhold. Du kan tilføje dine egne tekstformater, ændre eksisterende formater og slette formater, du ikke vil beholde. De ændringer, du foretager af formater, påvirker kun det regneark, hvor du foretager ændringerne.
Bemærk: Du kan ikke anvende et afsnitsformat på tekst i en tabelcelle.
Anvend et afsnitsformat
Vælg et eller flere afsnit, eller tryk et sted i et afsnit for kun at anvende formatet på det afsnit.
Tryk på , og tryk derefter på Tekst.
Tryk på navnet på formatet under Afsnitsformat, og tryk derefter på et nyt afsnitsformat (rul for at se flere).
Anvend et tegnformat
Vælg de ord eller tegn, du vil formatere, og tryk på .
Hvis du ikke kan se betjeningsmulighederne til tekst, skal du trykke på Tekst.
Tryk på over betjeningsmulighederne til skriftstørrelse.
Tryk på navnet på tegnformatet (der står måske Intet), og tryk derefter på et tegnformat.
Tryk uden for betjeningsmulighederne for at lukke dem, eller tryk på Valg til tekst, og tryk derefter på Tekst for at vende tilbage til den første side med betjeningsmuligheder til tekst.
Opret eller rediger et afsnitsformat
Når du vil tilføje et nyt format, skal du først redigere teksten i et afsnit i regnearket, så den har det ønskede udsende, og derefter oprette det nye format ud fra teksten.
Vælg teksten, hvor du vil oprette et nyt format, eller tryk på teksten med det format, du vil redigere.
Tryk på , og rediger tekstens udseende, som du vil (skrift, skriftstørrelse, farve m.m.).
Ud for navnet på afsnitsformatet vises en stjerne og sommetider knappen Opdater for at vise, at formatet er blevet ændret.
Gør et af følgende:
Opret et nyt afsnitsformat: Tryk på formatnavnet (ikke knappen Opdater), tryk på Rediger øverst til højre i betjeningsmulighederne, og tryk derefter på + øverst til venstre i betjeningsmulighederne. Det nye format er nu valgt og vises med et midlertidigt navn, som du kan overskrive med dit eget. Den tekst, der bruger det oprindelige format, ændres ikke.
Anvend ændringerne af formatet, og behold navnet: Tryk på Opdater ud for formatnavnet. Den tekst, der bruger formatet, opdateres med ændringerne.
Annuller ændringer af et afsnitsformat: Tryk på formatnavnet (ikke knappen Opdater), og tryk derefter på formatnavnet på menuen Afsnitsformat (ikke knappen Opdater). Knappen Opdater fjernes, og formatet vender tilbage til de oprindelige indstillinger.
Tryk på for at lukke betjeningsmulighederne til format.
Hvis du ikke er tilfreds med de ændringer, du har foretaget, kan du lukke betjeningsmulighederne til formatering og derefter trykke flere gange på for at gå tilbage gennem ændringerne og annullere dem.
Opret eller rediger et tegnformat
Der oprettes tegnformater, når du anvender egenskaber som fed, understreget eller hævet skrift til et eller flere tegn.
Vælg teksten, hvor du vil oprette et nyt format, eller tryk på teksten med det format, du vil redigere.
Tryk på , og tryk derefter på Tekst.
Brug betjeningsmulighederne til tekst til at ændre tekstens udseende, som du vil.
Menuen Tegnformat vises under betjeningsmulighederne til farve (der står Intet*, hvis det er det første tegnformat, du har anvendt). Hvis du redigerer et eksisterende tegnformat, vises måske en stjerne og knappen Opdater ud for navnet.
Tryk på højrepilen ud for navnet på tegnformatet, og gør et af følgende:
Opret et nyt tegnformat: Tryk på formatnavnet (ikke knappen Opdater), tryk på Rediger øverst til højre i betjeningsmulighederne, og tryk derefter på + øverst til venstre i betjeningsmulighederne. Det nye format er nu valgt og vises med et midlertidigt navn, som du kan overskrive med dit eget. Den tekst, der bruger det oprindelige format, ændres ikke.
Anvend ændringerne af formatet, og behold navnet: Tryk på Opdater ud for formatnavnet. Den tekst, der bruger formatet, opdateres med ændringerne.
Annuller ændringer af et tegnformat: Tryk på formatnavnet (ikke knappen Opdater), og tryk derefter på formatnavnet på menuen Tegnformater (ikke knappen Opdater). Knappen Opdater fjernes, og formatet vender tilbage til de oprindelige indstillinger.
Tryk på for at lukke betjeningsmulighederne til format.
Hvorfor vises en stjerne eller knappen Opdater ud for formatet?
Når du ændrer tekstens udseende (f.eks. dens farve eller størrelse), vises en stjerne (*) eller en stjerne og knappen Opdater ud for navnet på formatet for at vise, at det har tilsidesættelser.
Du kan håndtere en tilsidesættelse på følgende måder:
Ignorere den: Lad tilsidesættelsen være, og behold de redigeringer, du foretog af teksten. Anden tekst, der bruger formatet, berøres ikke, og stjernen og knappen Opdater vises stadig.
Opdater formatet, så det indeholder tilsidesættelserne: Tryk på Opdater. Formatet opdateres med dine ændringer, al den tekst i regnearket, som bruger formatet, opdateres også, og stjernen og knappen Opdater fjernes.
Fjern tilsidesættelsen: Tryk på navnet på formatet (ikke knappen Opdater). Tryk på navnet på formatet på formatmenuen. Teksten vender tilbage til det oprindelige udseende, uden at formatet ændres.
Hvis du vælger noget tekst i et afsnit, der er anvendt et afsnitsformat på, og derefter ændrer tekstens udseende, vises der måske kun en stjerne ud for navnet på tegnformatet, men ikke knappen Opdater ved afsnitsformatet.
Omdefiner et format
Hvis du ændrer noget tekst og vil inkorporere ændringerne i et af regnearkets eksisterende formater, kan du omdefinere formatet, så det bruger formateringen.
Vælg den tekst, du har ændret, og tryk derefter på .
Tryk på det formatnavn, der vises (det behøver ikke være det format, du vil omdefinere).
Skub til venstre på det format, du vil ændre, og tryk derefter på Omdefiner.
Slet et format
Du kan slette et tekstformat, der ikke bruges i regnearket. Det kan du f.eks. gøre for at forenkle menuen.
Tryk på noget tekst, og tryk derefter på .
Tryk på formatnavnet, og tryk derefter på Rediger i øverste højre hjørne af vinduet.
Tryk på den røde sletteknap til venstre for det format, du vil slette, og tryk derefter på knappen Slet, der vises til højre.
Hvis formatet bruges til tekst i regnearket, skal du i den dialog, der vises, vælge et erstatningsformat til den tekst, som bruger formatet, og derefter trykke på OK.
Tryk på for at lukke betjeningsmulighederne.