Find og erstat tekst i Numbers på iPhone
Du kan søge efter bestemte ord, udtryk, tal og tegn og automatisk erstatte søgeresultaterne med nyt indhold, som du anfører. Al synlig tekst i tabeller, tekstfelter, figurer og kommentarer på alle ark inkluderes i søgningen.
Numbers søger i resultatet af en formel, men ikke inden i en formel.
Søg efter bestemt tekst
Tryk på , og tryk derefter på Find.
Skriv det ord eller udtryk, du vil finde, i søgefeltet. Resultater fremhæves, når du indtaster tekst.
Du kan trykke på Søg for at skjule tastaturet.
Hvis du kun vil finde ord, hvor brugen af store og små bogstaver matcher det, du angiver, eller begrænse søgeresultaterne til netop de ord, du skriver, skal du klikke på og derefter vælge Hele ord eller abc ≠ ABC (eller begge dele).
Tryk på eller for at finde det forrige eller næste resultat.
Tryk et tilfældigt sted på arket for at lukke søgeresultaterne.
Når du søger efter en værdi, matcher Numbers kun den værdi, som vises i en tabelcelle, ikke den underliggende værdi eller formel. Hvis du f.eks. vil finde “1/2,” giver en søgning efter “0,5” ikke noget resultat.
Erstat fundet tekst
Tryk på , og tryk derefter på Find.
Tryk på , og tryk derefter på Find & erstat.
Du kan finjustere søgningen ved at vælge andre muligheder, f.eks. Hele ord og abc ≠ ABC.
Skriv et ord eller et udtryk i det første felt.
Resultater fremhæves, når du indtaster tekst. Det første resultat vælges og fremhæves med gult.
Skriv erstatningsordet eller -udtrykket i det andet felt.
Vigtigt: Hvis du lader feltet Erstat være tomt, slettes alle forekomster af teksten, når du erstatter den fundne tekst.
Gennemgå og rediger tekstresultaterne:
Flyt til det forrige eller næste resultat uden at foretage en ændring: Tryk på eller .
Erstat det valgte resultat: Tryk på Erstat.
Erstat alle tekstresultater med erstatningsteksten: Hold en finger på Erstat, og tryk derefter på Erstat alle.
Tryk et tilfældigt sted i regnearket for at lukke søgeresultaterne.
Hvis du erstatter en værdi i en tabelcelle, opdateres både den viste værdi og den underliggende værdi. Hvis du f.eks. erstatter “1/2” med “1/3”, ændres den underliggende værdi fra “0,5” til“0,333333”.
Du kan ikke erstatte matchende tekst i tabelceller, som indeholder en formel.