Brug strengoperatorer og jokere i Numbers på iPhone
Strengoperatoren (&) kan bruges i formler til at sammensætte eller forbinde to eller flere strenge eller indholdet af to eller flere cellereferencer. Jokere (*,?,~) kan bruges til at repræsentere et eller flere tegn i betingelser.
Sammensæt strenge eller indholdet af celler
&-tegnet bruges til at sammensætte eller forbinde to eller flere strenge eller indholdet af cellereferencer.
Eksempler på brug af operatoren til sammensætning er:
“Abc”&“Def” returnerer “AbcDef”.
“Abc”&A1 returnerer “Abc2”, hvis celle A1 indeholder 2.
A1&A2 returnerer “12”, hvis celle A1 indeholder 1, og celle A2 indeholder 2.
B2&”, “&E2 returnerer “Sidste, Første”, hvis B2 indeholder “Sidste”, og E2 indeholder “Første”.
Bruge en joker til at matche et enkelt tegn
?-tegnet bruges til at matche et enkelt tegn i et udtryk, der tillader brug af betingelser.
Her er nogle eksempler på brugen af jokeren ? i sammenligningsmønstre:
“Ea?” matcher alle strenge, der starter med “Ea” og indeholder nøjagtigt et ekstra tegn, f.eks. “Ea2v” eller “Eac”.
“Sp??” matcher alle strenge, der starter med “Sp” og indeholder nøjagtigt to ekstra tegn, f.eks. “Spil” eller “Spis”.
TÆL.HVIS(B2:E7;“?ip”) returnerer antallet af celler i udsnittet B2:E7, som indeholder en værdi, der starter med et tegn og efterfølges af “ip”, f.eks. “rip” og “tip”. Det matcher ikke “drip” eller “trip”.
Bruge en joker til at matche er antal tegn
*-tegnet bruges til at matche et antal tegn, inklusive ingen tegn, i et udtryk, der tillader brug af betingelser.
Her er nogle eksempler på brugen af jokeren * i sammenligningsmønstre:
“*ed” matcher strenge med en vilkårlig længde, som slutter med “ed”, f.eks. “Ted” eller “skred”.
TÆL.HVIS(B2:E7;“*it”) returnerer antallet af celler i udsnittet B2:E7, som indeholder en værdi, der slutter med “it”, f.eks. “bit” og “mit”. Det matcher ikke “mitt”.
Match et jokertegn
~-tegnet bruges til at anføre, at det følgende tegn skal matches i stedet for at blive brugt som en joker, i udtryk, der tillader brug af betingelser.
Her er nogle eksempler på brugen af tegnet ~ i sammenligningsmønstre:
“~?” matcher spørgsmålstegnet, i stedet for at bruge spørgsmålstegnet til at matche et enkelt tegn.
TÆL.HVIS(E;“~*”) returnerer det antal celler i kolonne E, der indeholder tegnet *.
SØG(“~?”;B2) returnerer 20, hvis celle B2 indeholder “Er det et spørgsmål? Ja, det er!”, fordi spørgsmålstegnet er det tyvende tegn i strengen.
Brug flere jokertegn i en betingelse
Jokertegnene (? * ~) kan bruges sammen i udtryk, der tillader brug af betingelser. Her er nogle eksempler:
“*a?” matcher alle udtryk, der indeholder tegnet “a” efterfulgt af et enkelt tegn, f.eks. “Skvat”, “Kat” og “Antikvar”.
TÆL.HVIS(B2:E7;“*an?”) returnerer antallet af celler i udsnittet B2:E7, som indeholder en værdi, der starter med et vilkårligt antal tegn (inklusive ingen tegn) og efterfølges af “an” og derefter et tegn. Dette matcher ord som “chikane”, “kane”, “ane” og “vane”. Det matcher ikke “anne” (som har to tegn efter “an”) eller “kan” (som ikke har nogen tegn efter “an”).