Link til en webside, en e-mail eller et ark i Numbers på iPhone
Du kan omdanne enhver tekst til et link, der åbner et andet ark i regnearket eller åbner en webside eller en e-mailbesked.
Numbers genkender automatisk gyldige webadresser (URL'er) og e-mailadresser og formaterer dem (f.eks. med en understregning eller en anden farve) for at vise, at det er aktive links. Du kan redigere disse links eller slå dem fra, så de vises og virker som normal tekst. Hvis Numbers ikke automatisk skal registrere links, kan du slå automatisk formatering af links fra.
Tilføj et link
Vælg den tekst, du vil omdanne til et link, og tryk derefter på Link.
Du skal måske vende enheden om på siden eller trykke på for at se Link.
Tryk på Link til i redigeringsværktøjet til links, og vælg en linktype (Webside, E-mail eller Ark).
Anfør oplysninger om modtageremnet:
Webside: Åbner en webside i en browser. Skriv den tekst, læserne skal se, i feltet Vis. Du kan f.eks. vise domænenavnet i stedet for hele webadressen. Skriv websidens adresse i feltet Link.
E-mail: Åbner en e-mailbesked, hvor den adresse, du skriver i feltet Til, allerede er indsat. Skriv den tekst, læserne skal se, i feltet Vis. Du kan f.eks. vise modtagernavnet i stedet for hele e-mailadressen. Skriv et emne i feltet Emne, eller lad feltet være tomt.
Ark: Går til et andet ark i regnearket. Tryk på det ark, du vil linke til. Skriv den tekst, læserne skal se, i feltet Vis.
Hvis du vil kontrollere modtageremnet, skal du trykke på Tilbage og derefter trykke på knappen Åbn link, Ny e-mail eller Gå til Ark.
Hvis du ikke har behov for at kontrollere linket, lukker du betjeningsmulighederne ved at trykke på arket.
Rediger eller gør et link passivt
Tryk på den linkede tekst (i en tabelcelle skal du først trykke på tabelcellen og derefter trykke på linket).
Tryk på Linkindstillinger i redigeringsværktøjet til links.
Foretag ændringerne, eller tryk på Fjern link.
Når du fjerner et link, bevares linkteksten, men formateringen af linket fjernes, og linket er ikke længere aktivt.
Tryk på arket for at lukke betjeningsmulighederne, når du er færdig.
Slå automatisk formatering af links fra
Hvis Numbers ikke automatisk skal formatere URL-adresser på websteder og e-mailadresser som aktive links, kan du slå automatisk formatering fra.
Tryk på øverst på skærmen.
Tryk på Indstillinger, og tryk derefter på Automatisk rettelse.
Slå Anvend linkformat fra.
Links ser ikke længere ud som links, men de er stadig aktive, medmindre du også slår Genkend automatisk links fra.
Indstillingen anvendes til ny tekst, du skriver i alle Numbers-regneark. Ændringen har ikke indflydelse på eksisterende links.