Flyt rundt på rækker og kolonner i Numbers på iPhone
Du kan flytte rækker og kolonner i en tabel og konvertere rækker til kolonner og kolonner til rækker.
Flyt rækker og kolonner i en tabel
Du kan flytte rækker og kolonner i en tabel. Deres formatering ændres måske, når du flytter dem. Hvis du f.eks. flytter overskriftsrækker og bundrækker til tabellens indhold, ændres deres format til indholdsrækker og omvendt.
Vælg de rækker eller kolonner, du vil flytte.
Gør et af følgende:
Flyt rækker: Når du har valgt rækkerne, skal du holde en finger på et af de valgte rækketal, indtil det ser ud, som om rækkerne løftes op fra tabellen, og derefter trække dem over eller under en anden række.
Flyt kolonner: Når du har valgt kolonnerne, skal du holde fingeren på et af de valgte kolonnebogstaver, indtil det ser ud, som om kolonnerne løftes op fra tabellen, og derefter trække til højre eller venstre for en anden kolonne.
Tip: Hvis du trækker rækker eller kolonner uden for en eksisterende tabel, opretter du en ny tabel med dem.
Transponer rækker og kolonner
Du kan transponere rækkerne og kolonnerne i en tabel for at bytte om på dem – række 1 bliver kolonne A (indholdet af række 1 flyttes til kolonne A og omvendt), række 2 bliver kolonne B osv.
Bemærk: Hvis en tabel indeholder kildedataene til en pivottabel i dit regneark, eller hvis tabellen er i et regneark, der deles med andre, kan tabellen ikke transponeres.
Tryk på tabellen, og tryk derefter på i øverste venstre hjørne af tabellen.
Tryk på i nederste højre hjørne af skærmen, og tryk derefter på Transponer rækker og kolonner.
Transponering giver følgende resultater:
Størrelsen på rækker og kolonner ændres til tabellens standardhøjde og -bredde.
Overskriftsrækker bliver til overskriftskolonner og bundrækker bliver til kolonnerne længst til højre.
Tabelformatet og de specielle formatændringer, du har foretaget, bevares, inkl. skiftende rækkefarver, indstillinger af netlinjer, tabel- og cellekontur, celle- og tekstformat, betingede markeringer, skjulte rækker og kolonner osv.
Referencer til diagramdata opdateres, så diagrammet refererer til de samme data, også efter de er transponeret.
Flettede celler transponeres normalt, medmindre de er placeret i overskriftsrækken. I nogle få tilfælde ophæves fletningen af flettede celler i overskriftrækken.
Hvis transponeringen resulterer i en tabel, der ikke er en gyldig formular, fjernes sorterings- og filtreringsregler, og forbindelsen til en forbundet formular fjernes.
Mange formler og funktioner opdateres automatisk, når de transponeres. Der vises advarsler for formler, som ikke kan opdateres.
Du kan fortryde transponeringen og vende tilbage til den oprindelige tabel ved at vælge tabellen og transponere den igen.
Bemærk: Du kan ikke transponere rækker eller kolonner i et delt regneark.