
Brug Finder til at overføre Numbers-regneark
Du kan bruge Finder til at overføre regneark mellem enheder. Denne metode er praktisk i forbindelse med overførsel af regneark, når du ikke bruger iCloud.
Du kan også overføre Microsoft Excel-regneark på den måde og derefter åbne dem i Numbers.
Overfør regneark fra din computer med Finder
- Slut din iPhone eller iPad til en computer (hvor macOS Catalina er installeret), og åbn derefter Finder. - Efter et øjeblik vises enheden i Findervinduets indholdsoversigt. 
- Vælg enheden i indholdsoversigten, og vælg derefter Arkiver i det primære vindue under enhedsoplysningerne. 
- Træk det regnearksarkiv, som du vil flytte, til Numbers-mappen. - Regnearket vises under Numbers i Findervinduet. 
- Klik på Synkroniser, og vent til synkroniseringen er færdig. 
- Tryk på appen Arkiver på hjemmeskærmen, tryk på Gennemse nederst på skærmen, og tryk derefter på På min iPad. 
- Tryk på mappen Numbers, og tryk derefter på regnearksminiaturen for at åbne regnearket på enheden. 
Numbers kan åbne regneark, der er gemt vha. nogle af de typer arkivkryptering, der findes i Microsoft Office ’97 og nyere versioner. Hvis du ikke kan åbne et krypteret Microsoft Excel-regneark, kan du prøve at ændre krypteringstypen eller krypteringsindstillingerne, og derefter gemme det igen, før du åbner det i Numbers.
Overfør regneark til din computer med Finder
- Hvis regnearket ikke allerede er gemt på enheden, skal du flytte regnearket til enheden. 
- Slut din iPhone eller iPad til en computer (hvor macOS Catalina er installeret), og åbn derefter Finder. - Efter et øjeblik vises enheden i Findervinduets indholdsoversigt. 
- Vælg enheden i indholdsoversigten, og vælg derefter Arkiver i det primære vindue under enhedsoplysningerne. 
- Åbn mappen til Numbers, vælg det regneark, du vil overføre, og træk det derefter til en ny placering på din computer.