
Nyheder i Numbers på iPad
Lås op for endnu flere funktioner med Apple Creator Studio
Gør dine projekter bedre med Premium-indhold og -skabeloner, sæt fart på dine arbejdsgange med nye AI-funktioner, og lås op for adgang til Pixelmator Pro, Final Cut Pro, Logic Pro m.m.
Premium-indhold til dine projekter
Få fuld adgang til indholdshubben, der indeholder mange forskellige fotografier, illustrationer og grafiske elementer udvalgt af Apple. Se Introduktion til billeder, diagrammer og andre objekter.
Opdag samlinger med nye medier, der er organiseret efter emne i indholdshubben. Se Introduktion til billeder, diagrammer og andre objekter.
Få adgang til en udvalgt samling af Premium-skabeloner til mange forskellige behov. Se Opret et regneark.
Avanceret billedskabelse og -redigering
Opret billeder og grafiske elementer i høj kvalitet vha. generative AI-modeller. Se Generer et billede ud fra en tekstbeskrivelse.*
Anvend hurtige redigeringer til et eksisterende billede ved at oprette et nyt. Se Rediger et billede med en tekstbeskrivelse.*
Opgrader billedkvaliteten til store skærme med Superopløsning. Se Forøg opløsningen med Superopløsning.
Generer forslag til afmaskning ud fra visuel interesse med Automatisk beskæring. Se Automatisk beskæring af et foto.
Effektive AI-funktioner til kreativitet
Brug Magisk fyld til at matche data efter mønster i dit regneark og generere formler. Se Brug Magisk fyld.
Versionshistorik
Numbers på iPad opdateres jævnligt. Opdateringer er kumulative, så når du bruger den nyeste version af Numbers, har den alle de nyeste funktioner. Du kan se alle nye funktioner, der er inkluderet i hver udgivelse herunder.
Numbers 15.1
Numbers er nu en del af Apple Creator Studio, som er en samling af apps, der hjælper dig med at gøre dine innovative visioner til virkelighed med effektive værktøjer til video, musik, kreativ billedbehandling m.m. Du kan prøve Apple Creator Studio gratis. Et abonnement låser op for Premium-indhold og effektive, nye intelligente funktioner i Numbers. Det kræver ikke et abonnement at oprette, vise og redigere regneark samt samarbejde med andre i realtid.
Nye funktioner til abonnenter på Apple Creator Studio:
Få dit arbejde til at skille sig ud med en eksklusiv ny samling af professionelt designede skabeloner.
Udforsk fotos, grafik, illustrationer m.m. i høj kvalitet til dit regneark i den helt nye indholdshub.
Find hurtigere inspiration med samlinger med nyt indhold i indholdshubben udvalgt af eksperter.
Skab fantastiske billeder og fantastisk grafik direkte i dit regneark med effektive generative AI-modeller.
Anvend hurtige redigeringer, eller juster formatet til et eksisterende billede ved at generere et nyt.
Forøg klarheden og detaljegraden i eksisterende billeder og grafiske elementer med Superopløsning.
Generer forslag til den perfekte indramning af dit billede med Automatisk beskæring.
Brug Magisk fyld til at foreslå data eller generere formler ud fra mønstergenkendelse.
Samarbejd om regneark med mange medier med en højere grænse for arkivstørrelse på 4 GB i iCloud.
Fuld funktionalitet af Apple Creator Studio er tilgængelig med iPadOS 26 og nyere versioner, så du får den bedste oplevelse. Et abonnement på Apple Creator Studio kræver en Apple-konto og internetforbindelse. Nogle funktioner i Apple Creator Studio kræver en enhed med Apple Intelligence. Du kan læse om systemkrav og grænser for brug af intelligente funktioner i Apple Creator Studio i Om Apple Creator Studio.
Yderligere nye funktioner:
Oplev en ny og mere flydende måde at arbejde i dine regneark på med Liquid Glass.
Få adgang til alle avancerede indstillinger og betjeningsmuligheder direkte fra den nye menulinje i iPadOS 26.
Gør dit arbejde mere personligt med nye figurer, der kan redigeres.
Numbers 14.4
Brug over 30 nye avancerede funktioner, f.eks. LET, LAMBDA, FILTRER, SORTER og ENTYDIGE.
Se resultater fra en enkelt formel på tværs af flere celler vha. matricer med flytning.
Rediger tekst vha. Skriveværktøjer direkte i dit regneark (kræver Apple Intelligence).
Eksporter regneark til andre formater vha. Genveje.
Forbedret kopiering og indsættelse med Freeform.*
Forbedret kompatibilitet ved import og eksport af Microsoft Excel-regneark.
Numbers 14.3
Omskriv og udarbejd tekst, læs korrektur på eller opret et resume af tekst til dit regneark med Skriveværktøjer.*
Opret sjove, originale billeder til dit regneark med Image Playground.*
Siri kan bruge ChatGPT til at svare på spørgsmål om indholdet i dit regneark.*
Fejlrettelser og forbedringer af ydeevnen.
Numbers 14.2
Klem på Apple Pencil Pro for hurtigt at skifte værktøj, stregtykkelse og farve.
Brug den nye dokumentbrowser til nemt at oprette et nyt regneark eller finde et af de seneste regneark.*
Numbers 14.1
Denne opdatering indeholder fejlrettelser og forbedringer af ydeevnen.
Numbers 14.0
Elegante notifikationer i appen giver dig besked, første gang en person deltager i et samarbejdsregneark.
Bevar arkivformatet og kvaliteten fuldt ud, når du tilføjer HEIC-fotos taget med iPhone eller iPad.
Tryk på og hold Kommandotasten på et tilsluttet tastatur nede for at vælge ikke-sammenhængende ord, sætninger eller afsnit vha. et pegefelt eller en mus.
Yderligere forbedringer af stabiliteten og ydeevnen.
Numbers 13.2
Giv dine regneark en ny dimension med 3D-objekter i USDZ-format.
Gør dine regneark mere udtryksfulde ved at tilføje stickere.*
Se integrerede tekstforslag, mens du skriver.*
Begynd nemt at samarbejde med andre om et regneark under et FaceTime-opkald.*
Find og åbn foreslåede regneark, når du søger efter Numbers med Spotlight.*
Træk regneark til symbolet for Numbers på hjemmeskærmen for at åbne eller importere dem.*
Fjern eksterne rammer i diagrammer, der importeres fra Microsoft Office-arkiver.
Numbers 13.1
Vis resumemærker med subtotaler i stakkede søjle-, kolonne- og områdediagrammer.
Tilføj skalerbar vektorgrafik (SVG) i dine regneark, og bevar den visuelle kvalitet i alle størrelser.
Adskil importerede SVG-billeder, og gem dem i dit figurbibliotek til fremtidig brug.
Indsæt og afspil ProRes-videoer i regneark.
Indsæt dato- og tidsfelter i regneark.
Numbers 13.0
Eksporter og send en kopi af dit regneark i et andet format direkte fra menuen Del.
Brug Svæv med Apple Pencil til nemt at navigere, skrive, tegne og illustrere med større præcision på understøttede iPad-modeller.
Indeholder forbedringer og fejlrettelser til samarbejdsaktiviteter.
Numbers 12.2
Hold dig opdateret om alles seneste aktiviteter i samarbejdsregneark, og få notifikationer, når andre deltager, kommenterer eller foretager ændringer.
Del nemt og se opdateringer til dit regneark i Beskeder. Send en besked, eller start et FaceTime-opkald direkte fra et samarbejdsregneark.
Sammenlign værdier, og kombiner tekst med nye funktioner, herunder BITOG, BITELLER, BITXELLER, BITLSKIFT, BITRSKIFT, ISOUGE.NR, SAMMENKÆD, TEKST.KOMBINER og SKIFT.
Indsæt hurtigt objekter, find indstillinger, og få dine foretrukne værktøjer med den justerbare værktøjslinje.*
Find almindelige handlinger, f.eks. udskriv, omdøb m.fl., på den nye dokumentmenu.*
Arbejd nemmere på tværs af flere regneark med Organisator på understøttede iPad-modeller.*
Fjern automatisk et billedes baggrund for at isolere motivet.*
Se forslag til automatisk udfyldning baseret på indholdet i andre celler i den samme kolonne.
Formater diagrammer med flere betjeningsmuligheder til farver, streger og talformater.
Numbers 12.1
Forbedret ydeevne ved indsættelse af rækker og kolonner i store tabeller.
Numbers 12.0
Kopier et snapshot af tabelceller uden formler, kategorier eller skjulte værdier.
Rediger skriftstørrelse mere præcist med op til to decimaler.
Opret formler, og udfyld hurtigt celler med autoudfyld vha. VoiceOver.
Numbers 11.2
Brug pivottabeller til hurtigt at opsummere, gruppere og omarrangere data for at udforske mønstre og tendenser.
Brug radardiagrammer til visuelt at sammenligne flere variabler på en gang, så du nemt kan se ligheder og forskelle i dine data.
Find dubletter og unikke værdier i dine data med forbedrede filtre, og brug nydesignede hurtige filtre til nemt at vise eller skjule rækker, som matcher en specifik værdi.
Fleksibelt samarbejde giver deltagere mulighed for at føje andre til et delt regneark.*
Med øjeblikkelig oversættelse kan du oversætte valgt tekst til op til 11 sprog og føje oversættelsen til dit regneark med et tryk.*
Lydgraf gør diagrammer tilgængelige for folk med nedsat syn ved at afspille en lydtone, som ændrer tonehøjde for at repræsentere forskellige værdier.*
Numbers 11.1
Opret links til websider, e-mailadresser og telefonnumre fra objekter, f.eks. figurer, streger, billeder, tegninger eller tekstfelter.
Understøttelse af samarbejde i formularer og delte regneark.
Lærere, der bruger Skolearbejde til at tildele aktiviteter i Numbers, kan nu se elevernes fremskridt, f.eks. brugt tid.
Numbers 11.0
Brug nye betjeningsmuligheder til redigering i Info om organisering til at tilpasse udseendet og placeringen af objekter.
Brug blokke på skærmen til at indtaste nøjagtige værdier for tekststørrelse, afstand, tabelstørrelse m.m.
Tilføj eller fjern objekter eller tabelceller fra det valgte ved at trykke på eller trække over dem.
En ny mulighed i Mere > Indstillinger > Redigering, så regneark altid åbnes i redigeringsoversigt.
Tilføj links til telefonnumre i tabelceller, tekstobjekter og figurer.
Eksporter regneark til Microsoft Excel uden arbejdsarket med resume.
Skrible understøtter portugisisk, fransk, italiensk, tysk og spansk.*
Numbers 15.1 til iPad kræver iPadOS 18 eller en nyere version. Numbers er tilgængelig i App Store og kan hentes, hvis du har en Apple-konto. Funktioner kan ændres, og nogle kræver muligvis internetadgang. Yderligere gebyrer og betingelser kan være gældende.