Introduktion til samarbejde i Numbers
Du kan samarbejde med andre i realtid ved at dele et link til dit Numbers-regneark. Delte regneark og ændringer af dem gemmes i iCloud. Det betyder, at de personer, der arbejder i regnearket, kan se ændringerne, så snart de er foretaget.
Som ejer af regnearket kan du bestemme, hvem der har adgang til det, og hvad de pågældende brugere skal kunne gøre:
Adgang: Du kan sende et link, som alle kan bruge til at åbne regnearket. Du kan også invitere bestemte personer, som skal være logget ind med deres Apple-id for at åbne regnearket.
Tilladelse: Du kan vælge, om andre kan foretage ændringer af regnearket eller kun se det.
Invitation: Du kan tillade, at deltagere føjer flere personer til regnearket.
Du kan altid ændre indstillingerne til adgang, tilladelser og invitation eller stoppe deling af et regneark.
Krav til iCloud
Hvis du vil invitere andre til at samarbejde om et regneark, skal du være logget ind med dit Apple-id og have slået iCloud Drive til.
Hvis du inviterer nogen med en e-mailadresse eller et telefonnummer, der ikke er knyttet til deres Apple-id, kan de ikke acceptere invitationen, før de har føjet e-mailadressen eller telefonnummeret til deres Apple-id. Når de trykker eller klikker på linket i invitationen, vises instruktionerne.
Systemkrav
De personer, du deler med, skal have en af følgende for at samarbejde på et delt regneark:
En Mac med macOS 12.3 eller en nyere version og Numbers 13.0 eller en nyere version
En iPhone med iOS 15.4 eller en nyere version og Numbers 13.0 eller en nyere version
En iPad med iPadOS 15.4 eller en nyere version og Numbers 13.0 eller en nyere version
En Mac med macOS 12.3 eller nyere eller en Windows-computer og en understøttet browser
Alle med en Android-enhed eller Apple-enhed, som ikke opfylder minimumssystemkravene, kan se regnearket, men ikke redigere det.
Bemærk: Ikke alle funktionerne i Numbers kan bruges til et delt regneark. Se Apple-supportartiklen Om samarbejde i Pages, Numbers og Keynote.
Arbejd offline
Selvom din enhed ikke har forbindelse til internettet, kan du blive ved med at arbejde på et regneark, der er delt med andre. Næste gang din enhed har internetforbindelse, overføres ændringer automatisk til iCloud. Se Rediger, når du er offline.
Hvis dit regneark opbevares i Box i stedet for iCloud, kan du bruge Box til at samarbejde.