Organiser regneark i mapper i Numbers til iCloud
Du kan organisere dine regneark i mapper eller sortere dem i en anden rækkefølge i regnearksadministration.
Organiser regneark i mapper
Klik på Gennemse (til venstre) i regnearksadministrationen.
Klik på knappen Opret mappe på værktøjslinjen.
Vælg et eller flere regneark eller en eller flere mapper, og træk dem derefter til den nye mappe.
Skift-klik for at vælge flere tilstødende emner. Hvis du vil vælge flere emner, der ikke er tilstødende, skal du bruge Kommando-klik (på en Mac) eller Ctrl-klik (på en Windows-computer).
Gør et af følgende:
Omdøb mappen: Klik på mappen, klik på knappen Mere , og vælg derefter Omdøb mappe. Skriv et nyt navn, og tryk på Retur.
Flyt et regneark (eller en mappe) til en mappe: Træk emnet til mappen.
Fjern et regneark (eller en mappe) fra en mappe: Træk emnet til en anden placering nederst i vinduet.
Hvis du f.eks. vil flytte et regneark fra en mappe til mappen Numbers på iCloud Drive, skal du trække regnearket til Numbers nederst i vinduet.
Åbn eller luk en mappe: Åbn en mappe ved at dobbeltklikke på den. Luk den aktuelle mappe ved at klikke på linket øverst til venstre.
Slet en mappe (og mappens indhold): Klik på mappen, klik på knappen Mere , og vælg derefter Slet mappe
Sorter regneark og mapper efter navn, dato eller type
Åbn regnearksadministrationen i browsevisning, og vælg en sorteringsmulighed i lokalmenuen i øverste højre hjørne.
Hvis du sorterer efter type, grupperes lignende emner, f.eks. regneark eller mapper.