Brug flere biblioteker i Musik på Mac
Du kan have flere musikbiblioteker i Musik. Du kan f.eks. have et bibliotek med julemusik, som ikke skal vises i Musik resten af året. Eller du kan have noget af din musik i et bibliotek på en ekstern lagringsenhed.
Opret eller vælg et bibliotek
I appen Musik på din Mac skal du vælge Musik > Slut Musik.
Hold Alternativtasten nede, mens du genåbner Musik.
Gør et af følgende i det vindue, der vises:
Opret et nyt bibliotek: Klik på Opret bibliotek.
Vælg et andet bibliotek: Klik på Vælg bibliotek.
Du kan give det nye bibliotek (den mappe, der indeholder dit Musik-indhold) lige det navn, du vil. Hvis du opretter ekstra musikbiblioteker, opnår du de bedste resultater, hvis du lader være med at give de nye biblioteker navnene “Musik” eller “Ny musik”. Sørg for, at alle biblioteker har deres eget unikke navn, så du kan kende dem fra hinanden.
Vælg biblioteksindstillinger
I alle de biblioteker, du opretter, kan du vælge forskellige indstillinger til mappen Music Media, de typer indhold, der skal vises, og bibliotekets navn.
Når du har valgt et bibliotek i appen Musik på din Mac, skal du vælge Musik > Indstillinger. Se Skift arkivindstillinger.