
Se, hvad venner lytter til i Apple Music i Windows
Når du har oprettet en Apple Music-profil, kan du finde og følge venner for at se, hvad de lytter til.
Bemærk: Apple Music er ikke tilgængelig i alle lande eller områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.
Vælg, hvordan du vil finde venner
Du skal give Apple Music adgang til dine kontakter, før du kan vælge, hvilke venner du vil dele musik med.
Gå til appen Apple Music
på din Windows-enhed.
Vælg dit navn nederst i indholdsoversigten, og vælg indstillinger til Find venner.
Hvis du ikke kan se denne indstilling, skal du logge ind på din Apple-konto i Apple Music.
Gør et af følgende:
Tillad, at Apple Music kan se dine kontakter: Vælg indstillingen Kontakter i Apple Music, så Apple Music kan se dine kontakter og anbefale nye venner til dig med jævne mellemrum.
Tillad, at venner kan finde dig via Apple-konto: Vælg indstillingen Bliv fundet via Apple-konto, så de venner, der kender din Apple-konto, kan se dig som en anbefalet ven.
Vælg OK.
Følg venner
Når du har givet Apple Music adgang til dine kontakter, kan du sende en følgeanmodning til de kontakter, der allerede deler musik i Apple Music. Du kan også invitere andre kontakter til at abonnere på Apple Music.
Gå til appen Apple Music
på din Windows-enhed.
Vælg dit navn nederst i indholdsoversigten, og vælg Vis profil.
Vælg Find flere venner nederst i din profil.
Bemærk: Hvis du føjede kontakter til appen Personer, vises deres navne på denne liste.
Gør et af følgende:
Vælg Følg ud for en af dine kontakter, som deler musik.
Der sendes en anmodning, hvis din ven skal godkende anmodningen; ellers begynder du bare at følge vedkommende, og du kan med det samme se, hvad din ven lytter til.
Vælg Inviter ud for en kontakts navn, og vælg derefter at sende en invitation via e-mail eller tekstbesked.
Når din ven modtager invitationen, skal vedkommende oprette abonnement på Apple Music, oprette en profil og godkende dig som en følger, før du kan se, hvad din ven lytter til.
Vælg OK.
Du kan også skrive en vens navn i søgefeltet, vælge et resultat og derefter vælge Følg. Hvis du ikke kan finde nogen, skal du sikre dig, at du har oprettet en profil. Hvis vennens profil er privat, skal vedkommende godkende din anmodning.
Se, hvad dine venner lytter til
Gå til appen Apple Music
på din Windows-enhed.
Vælg dit navn nederst i indholdsoversigten, og vælg Vis profil.
Vælg en vens profilbillede under Følger eller Følgere for at se, hvad vedkommende lytter til.
Hold op med at følge venner
Du kan holde op med at følge en ven, hvis du ikke længere vil se, hvad personen lytter til.
Gå til appen Apple Music
på din Windows-enhed.
Vælg dit navn nederst i indholdsoversigten, og vælg Vis profil.
Vælg en vens profilbillede under Følger eller Følgere for at gå til vedkommendes profil.
Vælg
i højre side af profilen, og vælg derefter Følg ikke.