
Send billeder i Beskeder på Mac
Del dine oplevelser med andre ved at inkludere fotos og videoer fra dit bibliotek, Tapbacks, GIF’er, Memoji og stickere, når du sender en besked til dem.
Bemærk: Du kan få din (eller et familiemedlems) Mac og andre Apple-enheder til at modtage advarsler om følsomt indhold og advare dig, før det sendes eller modtages. Se Slå Sikker kommunikation til eller fra i Skærmtid og Undgå at se uønskede billeder og videoer med følsomt indhold.
Send fotos, videoer og animerede GIF’er
Du kan sende og modtage emner, f.eks. fotos (herunder Live Photos), videoer og animerede GIF-billeder. Du kan se disse emner direkte i samtalen eller i oversigten Info.
Gå til appen Beskeder
på Mac.Vælg en samtale.
Klik på
til venstre for beskedfeltet (nederst), og gør derefter et af følgende:Tilføj et foto eller en video fra dit bibliotek: Klik på Fotos. Du kan også trække fotos eller videoer til beskedfeltet eller kopiere og indsætte dem.
Tilføj et GIF-billede: Klik på #billeder, og vælg derefter et populært billede, eller søg med et nøgleord. Du kan slå den gentagne animation af GIF’en fra ved at se Stop eller reducer bevægelser på skærmen.
Bemærk: GIF-arkiver fra #billeder animeres kun i appen Beskeder på Apple-enheder.
Du skriver en besked, der skal sendes sammen med fotoet eller videoen, ved at skrive den i feltet og derefter trykke på Retur.
Vis og gem sendte fotos, videoer og GIF’er
Gå til appen Beskeder
på Mac.Vælg en samtale med sendte fotos, videoer eller GIF’er.

Gør et af følgende:
Skub for at gennemgå: Hvis du sender eller modtager fire eller flere fotos, vises de som en fotostak. Hvis du har et pegefelt eller en Magic Mouse, kan du skubbe til venstre eller højre med to fingre på stakken for at se de enkelte fotos uden at åbne dem.
Se hvert enkelt foto i et net: Ctrl-klik på stakken, og vælg Vis net. Klik på
for at vende tilbage til samtalen.Gem fotos eller videoer: Klik på
ud for fotoet, fotostakken eller videoen for at gemme den i dit fotobibliotek. Du kan også trække emnet fra oversigten over samtaleoplysninger til skrivebordet. Se Importer fotos fra Mail, Safari og andre apps i Fotos.Hvis du slår Beskeder i iCloud til, opbevares alle fotos og videoer, du sender og modtager, i iCloud.
Gem et GIF-arkiv, som du modtager i en besked, så det kan bruges igen senere: Ctrl-klik på GIF-arkivet, og vælg Gem. GIF-arkivet gemmes i appen Fotos.
Reager med en Tapback
Med Tapbacks kan du hurtigt og nemt svare på en besked med udtryksfulde symboler, f.eks. med et hjerte, en tommelfinger opad eller tommelfinger nedad, med latter, udråbstegn, et spørgsmåltegn eller emoji. Du kan endda bruge en speciel sticker eller en Memoji som Tapback.
Du kan kun tilføje en enkelt Tapback pr. besked. Hvis du vil tilføje flere billeder, kan du føje flere stickere til beskeden.

Gå til appen Beskeder
på Mac.Vælg en samtale.
Klik og hold nede eller ctrl-klik på en besked, og vælg en foreslået Tapback eller en af følgende muligheder:
Anden emoji: Klik på
.Hvis Apple Intelligence* er slået til, kan du oprette en speciel emoji, som kaldes Genmoji.
En sticker: Klik på
, og klik derefter på
.
Gør et af følgende:
Brug en anden Tapback: Klik på din Tapback, og vælg derefter en anden emoji, Memoji eller sticker.
Fjern Tapback: Klik på din Tapback, og klik derefter på den samme Tapback for at fjerne den blå markering.
Se, hvem der har sendt en Tapback: Hvis der er mere end en Tapback til en besked, vises de i en stak. Du kan se, hvem der har tilføjet hver Tapback. Klik på en Tapback. Tapbacks vises nær toppen af samtalen med kontaktfotos af de personer, der sendte dem.
Din Tapback knyttes til en bestemt besked i en samtale, og alle, som deltager i samtalen, kan se den. Du kan kun redigere eller fjerne Tapbacks, du har tilføjet.
Tip: Du sender en klassisk Tapback til den nyeste indgående besked ved at trykke på Kommando-T og derefter trykke på en taltast (1 til 6).
Opret din Memoji
Du kan oprette en personlige Memoji, der passer til din personlighed, og derefter kan du sende den som en sticker for at udtrykke dit humør i dine beskeder.

Gå til appen Beskeder
på Mac.Vælg en samtale.
Klik på
til venstre for beskedfeltet (nederst), vælg Stickere, og vælg derefter
.Gør et af følgende:
Opret din første Memoji: Klik på
, og følg instruktionerne på skærmen for at oprette og tilpasse din Memoji.Opret flere Memoji: Klik på
, og vælg Ny Memoji.
Design din Memoji ved at klikke på kategorierne til venstre – fra Hud til Krop – og derefter vælge indstillinger til højre.
Klik på OK, og rul for at vælge et udtryk til din Memoji.
Du kan også bruge din Memoji i vinduet Log ind og oprette dine egne emoji med Genmoji.
Send en sticker
Du kan dele Livestickere, som du opretter fra dine egne fotos på din iPhone eller iPad med iOS 17, iPadOS 17 eller nyere versioner. Du kan også oprette din egen Memoji direkte på din Mac og derefter sende dine personlige Memoji-stickere i en besked.
Bemærk: Det er ikke muligt at sende stickere i alle lande og områder.
Gå til appen Beskeder
på Mac.Vælg en samtale.
Klik på
til venstre for beskedfeltet (nederst), klik på Stickere, og vælg derefter et af følgende:Senest brugt: Klik på
.Livestickere: Klik på
, og vælg en Livesticker, som du oprettede på din iPhone eller iPad med iOS 17, iPadOS 17 eller nyere versioner.Memoji: Klik på
, og vælg mellem forskellige Memoji-stickere, eller opret din egen Memoji for at skabe personlige stickere.
Du skriver en besked, der skal sendes sammen med stickeren, ved at skrive den i feltet og derefter trykke på Retur.
Du kan også trække stickere til en besked i samtalen eller ctrl-klikke på en bestemt besked og vælge Tilføj sticker. Når du har føjet en sticker til en besked, kan du flytte rundt på den. (Du og dine modtagere skal have iOS 17.2, iPadOS 17.2, macOS 14.2, visionOS 1 eller nyere versioner for at se opdateringer til stickere).
Hvis du godt kan lide en sticker, som nogen har oprettet og sendt til dig, kan du gemme den og bruge den igen senere. Ctrl-klik på boblen eller stickeren, og vælg Gem i Stickere eller Info om sticker. Under Info om sticker kan du også se, hvem der har sendt stickeren og hvornår.
Du kan få flere oplysninger om brug af stickere i brugerhåndbogen til iPhone eller iPad.
Bemærk: Du kan få din (eller et familiemedlems) Mac og andre Apple-enheder til at modtage advarsler om følsomt indhold og advare dig, før det sendes eller modtages. Se Slå Sikker kommunikation til eller fra i Skærmtid og Undgå at se uønskede billeder og videoer med følsomt indhold.
Hvis du slår Beskeder i iCloud til, opbevares alle fotos og videoer, du sender og modtager, i iCloud.