Rediger indstillingerne til Delt med dig i Beskeder på Mac
Brug indstillingerne til Delt med dig i appen Beskeder på din Mac til at vælge de apps, hvor du vil se indhold, der er blevet delt med dig. Når en ven deler indhold med dig i appen Beskeder, f.eks. et link til en nyhedshistorie eller tv-serie, kan du finde indholdet under Delt med dig i den relevante app. Når Delt med dig er slået til for Fotos, vises et billede, som en ven sender dig, også i dit fotobibliotek.
Delt med dig er tilgængelig i følgende apps: Apple TV-appen, Bøger, Finder, Freeform, News, Noter, Fotos, Podcasts, Påmindelser, Safari, iWork-apps og nogle apps fra tredjeparter. Hvis du ikke længere vil modtage det indhold, du modtager i Beskeder, under Delt med dig i andre apps, skal du klikke på Slå fra eller fravælge enkelte apps på listen.
Bemærk: Indhold vises kun i Delt med dig, hvis den person, der sendte det, er i dine Kontakter.
Du ændrer indstillingerne ved at vælge Beskeder > Indstillinger og derefter klikke på Delt med dig.
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Automatisk deling | Slå Delt med dig til eller fra:
| ||||||||||
Afkrydsningsfelter til apps | Tillad, at alt indhold, der er blevet delt med dig, vises i hver app. | ||||||||||
Tip: Hvis du vil vælge nøjagtigt, hvis indhold der kan og ikke kan føjes til afsnittet Delt med dig i den tilsvarende app, og når du søger med Spotlight, skal du klikke på symbolet for en kontakt eller gruppe øverst i en samtale i Beskeder. Vælg Vis i Delt med dig, hvis du vil inkludere indhold fra kontakten eller gruppen.