Planlæg en rute på din Mac
Før en lang tur kan du planlægge ruten på din Mac og derefter dele oplysningerne med en anden enhed (iPhone, iPad eller Apple Watch). Du skal være logget ind med samme Apple-id på din enhed og din Mac.
I appen Kort på din Mac skal du klikke på en lokalitet på kortet, f.eks. et kryds, et landemærke eller en virksomhed.
Gør et af følgende på stedkortet:
Få vejvisning til denne lokalitet: Klik på Vis vej.
Opret en rute fra denne lokalitet: Klik på Opret rute, og skriv derefter destinationen i feltet Til.
Klik på knappen I bil eller Off. transport , og gør om nødvendigt et af følgende:
Hvis du kører i bil: Planlæg en rute med flere stop. Klik på Tilføj stop, og vælg en anden lokalitet. Træk knappen Skift rækkefølge ved siden af en lokalitet for at ændre rækkefølgen på stop.
Hvis du bruger offentlig transport: Du kan se prisen ved siden af ruten (hvis den er tilgængelig).
Klik på Planlæg.
Vælg Afgang for at vælge, hvornår du vil forlade dit udgangspunkt, eller Ankomst for at vælge, hvornår du vil ankomme til destinationen.
Klik på datoen for at angive en ny dato.
Klik på tidspunktet for at angive, hvornår du planlægger at tage afsted eller ønsker at ankomme.
Klik på Valg, og vælg derefter en af følgende muligheder:
Hvis du kører i bil: Vælg, om du vil undgå betalingsveje og motorveje.
Hvis du bruger offentlig transport: Vælg de foretrukne offentlige transportmidler, f.eks. bus eller færge.
Klik på knappen Del på værktøjslinjen, og vælg derefter den enhed, du vil sende vejvisning til.
Du modtager en notifikation på enheden. Tryk på den for at åbne vejvisningen i Kort.
Bemærk: Du kan kun dele køreruter, der ikke indeholder flere stop. Se Få vejvisning automatisk på din iPhone eller iPad, hvis du vil se en rute med flere stop på din iPhone eller iPad.